Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Logopæd søges til PPR Egedal Kommune

Egedal Kommune



Er du logopæd og brænder du for at gøre en forskel i børns liv? Så har du nu muligheden for at blive en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab i PPR Egedal.

Egedal Kommune kendetegnes af et stærkt fællesskab om både opgaveløsning og udvikling, hvor fleksibilitet og balance for den enkelte medarbejder vægtes højt. Vi lægger mindre vægt på hierarkier og mere på samarbejde og fællesskaber på tværs af fagligheder og fagområder – Vi kalder det ”Fælles om opgaven”.
Du vil blive en del af en velfungerende faggruppe på ni logopæder med forskellige faglige baggrunde og aldre – og med en fælles lyst til udvikling.

Som ny kollega bliver du desuden en del af PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), et stærkt fællesskab bestående af 35 engagerede medarbejdere, som samarbejder tæt med skoler, dagtilbud og familier om at skabe de bedste rammer for børns faglige og sociale deltagelse. PPR har base på Egedal Rådhus, der ligger i kort gåafstand fra Egedal Station.

Egedal er en mindre kommune, hvilket giver korte veje og gode muligheder for at præge udviklingen – både internt i logopædgruppen og på tværs af organisationen.

Vi tilbyder:

  • Mentorordning de første 3-5 måneder
  • Kollegial Sparring internt i logopædgruppen
  • Mulighed for fordybelse i specifikke faglige områder
  • Et veletableret tværfagligt samarbejder med psykologer og praksiskonsulenter i PPR

Logopædgruppen arbejder ud fra en fælles forståelse af, at sproglig udvikling sker i barnets nære miljøer. Vi henter inspiration i Hanen-tilgangen og baserer vores arbejde på evidens. Vores kerneopgave er at styrke de professionelle omkring børnene – og børnene selv – i deres kommunikative udvikling, både hjemme, i dagtilbud og i skole. Som faggruppe er vi optaget af kontinuerlig faglig udvikling og af at bringe nye idéer og metoder i spil for at kvalificere vores praksis.

Vi har både monofaglig sparring og faggruppemøder samt tværfaglige møder – herunder PPR-møder og skemalagte sparringsmøder med de dagtilbud og skoler, vi er tilknyttet. Det giver et stærkt fagligt grundlag og understøtter de gode dialoger med pædagoger, lærere og ledere.

I Egedal Kommune arbejder vi på en fleksibel arbejdsplads, hvor der er mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne kræver fordybelse. Ud over de seks ugers ferie tilbyder vi også mulighed for op til to ugers selvbetalt orlov om året.

Ord der beskriver dig, er blandt andet: Du er uddannet eller studerende til audiologopæd, har en DP i logopædi eller en speciallæreruddannelse med talehørespecialerne.

Du er fagligt engageret, undrende, nysgerrig, systemisk tænkende, optaget af at arbejde med både småbørn og skolebørn.

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen og PPR-arbejdet hos os, er du velkommen til at kontakte Teamleder i PPR Camilla Wegersleff Jensen på tlf. 23112028 eller logopæd Katrine Taagaard på tlf.: 21138694

Ansøgningsfristen er den 25. Januar 2026 – Bemærk dog, at vi indkalder til samtaler løbende.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Når du ansøger, bedes du vedhæfte uddannelsesbevis, CV, dokumentation for tidligere arbejde og andre relevante oplysninger. Der indhentes først referencer, når du tilbydes stillingen.

Afdeling: Dagtilbud og skole

Ansøgningsfrist: 25 January 2026

Placering: Dronning Dagmars Vej 200, 3650, Ølstykke

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Egedal Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.01.2026
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Egedal Kommune

Hovedkontor: Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke

Vores vigtigste mål er at yde en 1. klasses service til kommunens borgere og virksomheder - og for at kunne det, satser vi på 1. klasses medarbejdere. Se vores oversigt med ledige stillinger om der også er et spændende job til dig. Et job med balance mellem arbejde og fritid.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2941840//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT