Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til studieplansteam på Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole



Har du lyst til at samarbejde om studieadministrative opgaver, og har du både overblik, sans for detaljen og systemsnilde? Så er du måske den kollega, vi leder efter.
I afdelingen Studieforløb på Københavns Professionshøjskole (KP) søger vi en studentermedhjælper, der kan hjælpe vores faste medarbejdere i deres travle hverdag. Vi servicerer og udarbejder studieplaner for alle KP’s studerende via e-mail og KP’s interne systemer. Vi har travlt – og derfor har vi brug for din hjælp.

Om jobbet
Du bliver en del af studieplansteamet, som hører under afdelingen Studieforløb. I teamet er vi seks medarbejdere og en eksisterende studentermedhjælper.

I studieplansteamet administrerer vi de studerende, hvis studieforløb afviger fra normen. Vi udarbejder over 3000 studieplaner om året og varetager derudover også andre opgaver i forbindelse med dette. Vi er fælles om at løse opgaven og har derudover individuelle ansvarsområder.

Som studentermedhjælper vil du være med til at sikre en god serviceoplevelse for KP's studerende, og du vil bl.a. skulle varetage følgende opgaver:

  • Udføre registrerringer om ændret studieforløb og udmeldelser
  • Udarbejde studietjek
  • Diverse administrative opgaver

Arbejdsopgaverne kan variere, men du vil også få nogle faste opgaver, som du får ansvaret for.

Om dig
Du er gerne i starten af din videregående uddannelse. Derudover forestiller vi os:

  • Du er systematisk, grundig og detaljeorienteret
  • Du har flair for IT og kan hurtigt sætte dig ind i nye IT-systemer
  • Du er hurtigt og sikkert kommunikerende på skrift
  • Du er rutineret i brugen af Office-pakken

Men vigtigst af alt er du omstillingsparat, selvstændig og klar på at lære noget nyt.

Vi tilbyder

  • Du bliver en del af et engageret team med høj faglighed og et stærkt samarbejdsmiljø
  • Du får relevant oplæring, løbende sparring samt mulighed for at opbygge praktisk erfaring og understøtte en uddannelsesinstitution, som er med til at løfte en vigtig samfundsopgave
  • Du får et studiejob med fleksibilitet i forhold til dit studie

Om os
Studieservice har ca. 160 medarbejdere fordelt i syv afdelinger. Vi varetager opgaver inden for studieadministration, studievejledning, SU og optag, eksamens- og praktikadministration, international udveksling, uddannelsesjuridisk bistand, projektledelse og ledelsesinformation.

Afdelingen for Studieforløb varetager sagsbehandling og administrative opgaver for de studerende ved KP's grunduddannelser, som ikke gennemfører deres uddannelse på normeret tid, og hvor der er behov for en individuel tilpasning af studieforløbet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som studentermedhjælper med start hurtigst muligt. Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen og fastlægges med fleksibilitet i forhold til dit studie.

Din ansættelse som studentermedhjælper sker i henhold til organisationsaftalen mellem HK/Stat og Finansministeriet samt fællesoverenskomsten OAO.

Det er en betingelse, at du er studieaktiv på et videregående studie under hele ansættelsen. Timelønnen afhænger af tidligere beskæftigelse inden for kontorfaget.

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799 København V.

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Josefine Winther Juhl på tlf.: +4541898076​​.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 05-01-2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 2 eller 3.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Afdeling: STUSTF

Ansøgningsfrist: 05 January 2026

Placering: Humletorvet 3, 1799 København V

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Professionshøjskole



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Professionshøjskole

Hovedkontor: Humletorvet 3, 1799 København V

Københavns Professionshøjskole udvikler og udbyder praksisnær videregående uddannelse og forskning, der styrker såvel det private som det offentlige arbejdsmarked.

Arbejdspladsen har lige nu 1.500 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 100 færdiguddannede samt 20 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2943418//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT