Bliv praktikant til Socialdemokratiets internationale demokratiprojekter
Socialdemokratiet
Kunne du tænke dig et job, hvor du bidrager til demokratiudvikling og internationalt samarbejde med politiske partier? Har du kendskab til international udvikling og erfaring med projektarbejde? Så er du måske en oplagt kandidat til vores praktikprogram i forårssemesteret 2026. Vores internationale team er placeret på Socialdemokratiets partikontoret på Christiansborg, og du vil derfor også få indblik i maskinrummet i Danmarks største parti og være med til at drive den socialdemokratiske organisation fremad.
Fokus på din udvikling
Som praktikant i vores internationale team vil du blive knyttet til vores internationale demokratiprojekter, som vi gennemfører med støtte fra DIPD (Dansk Institut for Partier og Demokrati). I 2026 står vi overfor at skulle opstarte nye projekter med vores partnere, som tæller organisationer og politiske partier i en række udviklingslande samt flere af Folketingets øvrige partier. Projekterne fokuserer bl.a. på ligestilling, lokaldemokrati og bæredygtig udvikling. Som praktikant vil du bidrage til alle dele af projekterne fra opstart over implementering til kommunikation, monitorering og afrapportering. Du vil få et tæt samarbejde med vores partnere i ind- og udland, konkret erfaring med at koordinere projekter og indblik i organisationsudvikling og politisk arbejde på tværs af grænser.
Som praktikant vil du arbejde sammen med vores internationale konsulent, som også bliver din vejleder. Vi lægger vægt på, at dine opgaver er varierende, lærerige og relevante for din uddannelse, så du får erfaringer og nye kompetencer, som du ikke ville få på et almindeligt semester.
Dine overordnede arbejdsopgaver kan bl.a. være at:
- Planlægge og udvikle træningsaktiviteter og workshops i samarbejde med de lokale partnere
- Bidrage til løbende monitorering og afrapportering, herunder følge udviklingen i projektlandene tæt og bidrage til opdaterede risikovurderinger og -strategier
- Oplyse og inddrage vores medlemmer og valgte politikere i projekterne
- Kommunikere om projekterne på sociale medier og andre relevante platforme
- Planlægge og afvikle møder og events, herunder internationale besøg
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Studerer på en videregående uddannelse inden for fx international udvikling eller andet relevant
- Har gode evner i skriftlig og mundtlig kommunikation – både på dansk og engelsk
- Erfaring med politisk arbejde, fx som aktiv i ungdomspolitik eller lignende vil være en fordel men er ikke et krav.
Målet med praktikantforløbet er at klæde dig godt på til en fremtidig karriere inden for international udvikling og projektarbejde.
Vi søger én praktikant til forårssemesteret 2026 (februar-juni 2026)
Er der særlige forhold i dit praktikforløb, som ikke passer ind i den beskrevne ramme, så søg alligevel – vi har som oftest kunnet imødekomme praktikanters individuelle ønsker og behov.
Praktisk
Praktikforløbet er ulønnet, men vi yder en erkendtlighed på 3.608 kr. pr. måned. Det er en forudsætning, at praktikforløbet kan meritoverføres til en relevant videregående uddannelse (fx bachelor- eller kandidatuddannelse), og der er mulighed for fleksibilitet i forbindelse med praktikken.
Din arbejdsplads vil være på partikontoret på Christiansborg i København. Du kan læse mere om Socialdemokratiet på www.socialdemokratiet.dk.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 9. januar 2025. Vi modtager ansøgninger og afholder samtaler løbende, så søg gerne så snart som muligt.
Netværk og socialt sammenhold
Du bliver en integreret del af det socialdemokratiske hold, der til daglig er med til at forme fremtidens Danmark med afsæt i partiets mål og visioner. Som praktikant bliver du automatisk en del af Socialdemokratiets studenter- og praktikantforening S-tudenter, der drives frivilligt af partiets studenter og praktikanter. Her får du mulighed for at deltage i, eller selv være med til at arrangere hyggelige og sjove sociale aktiviteter sammen med dine kollegaer. På partikontoret er faglighed og fællesskab i højsædet, og vi sætter en ære i både at kunne løfte og grine i flok.
Afdeling: Internationalt team
Ansøgningsfrist: 09 January 2026
Placering: Prins Jørgens Gård, 5, 1218, København, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

