Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Klinikadministrator til Fredericia kommunale tandpleje

Fredericia Kommune



Vi søger en klinikadministrator med sundhedsfaglig baggrund, f.eks. en klinikassistent med videreuddannelse indenfor administration eller måske er du administrationsbachelor?

Vi ønsker os en ansvarsfuld kollega, der kan lide en travl hverdag. Du kan lide at hjælpe andre og går forrest, når nye tiltag skal sættes i gang. Du kan arbejde selvstændigt og samtidig tæt med ledelsen. Du arbejder systematisk og har flair for IT. Kommunikation er en af dine stærke sider, og du er nem at tale med.

Om os
Tandplejen i Fredericia er et levende arbejdsfællesskab med 36 engagerede medarbejdere i en ny flot fælles klinik i Fredericia Sundhedshus- Danmarks smukkest beliggende tandklinik ved kanten af Lillebælt. Tandpleje i et hus giver mulighed for tværfaglig sparring, bedre brug af ressourcer og udvikling på fornemste vis.

Tandplejens personale består af 11 tandlæger, tre tandplejere, 15 klinikassistenter, en klinikadministrator og en klinikassistentelev. Vi vægter fællesskabet og afholder bl.a. fælles aktiviteter og kurser.

Mulige opgaver

  • Personaleadministration f.eks. fravær og ferie
  • Patientadministration f.eks. ved frit valgs patienter
  • Superbruger på vores journalsystem TK2, herunder oplæring af kolleger
  • Konteringer
  • Kontakt med interne og ekstern samarbejdspartnere f.eks. private tandlæger
  • Henvisninger fra tandlægerne via EDI portalen
  • Indkøb via indkøbssystem
  • Tilsætning og opfølgning af patienter i vores journalsystem TK 2
  • Varetage callcenter - modtage og besvare opkald fra borgere
  • Hjælp til oplæring af nye kollegaer
  • Implementering af nyt IT.

Vi kan tilbyde

  • En spændende og afvekslende hverdag i selskab med skønne patienter og kolleger
  • Et udviklende samarbejde og sparring med dygtige kolleger i samme hus
  • En tandpleje med et godt arbejdsmiljø og fornuftige ressourcer
  • Kollegasparring.

Vil du vide mere
Kontakt overtandlæge Helle Ron, 2840 8942.
Send gerne en sms, og du vil blive kontaktet hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest uden anmærkninger af betydning for varetagelse af jobbet. Der indhenter desuden børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om en fast stilling på 28 timer ugentligt.

Tiltrædelse 1. marts 2026 eller efter aftale.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler i uge 4 2026.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
11. januar 2026.

Afdeling: Tandplejen

Ansøgningsfrist: 11 January 2026

Placering: Dronningensgade, 97, Bygning C, 3. sal, 7000, Fredericia, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Fredericia Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Fredericia Kommune

Hovedkontor: Vendersgade 30D, 7000 Fredericia

Som medarbejder i Fredericia Kommune bliver du en del af en innovativ og udviklingsorienteret arbejdsplads. Vi er organiseret i en koncernmodel, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab tager ansvar såvel for helheden som for egne opgaver, for byrådet lægger vægt på, at kommunens service udvikles i tæt dialog med ledere og medarbejdere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2944887//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT