Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Jurastuderende til regresteam

If Forsikring



Du kan kalde det en regresmedarbejder, men vi leder egentlig efter en initiativrig problemknuser, der vil være med til at forme If Skadeforsikrings regresafdeling.

Når der sker uventede ting for vores kunder, er vi altid ved deres side. Hos If gennemsyrer kundefokus hele vores kultur. Vi stræber efter at udvikle effektive processer, der har til formål at levere den bedst mulige service til vores kunder – også inden for regres.

Om jobbet
Der er tale om en hands on-rolle, hvor du kommer til at håndtere regressager fra skadeanmeldelse til forlig. Du får ansvar for din egen sagsportefølje og forventes at kunne sætte dig ind i en række forskellige typer af regressager, analysere If’s position og på baggrund heraf forestå den videre håndtering af de enkelte sager.

Vi giver dig selvfølgelig den oplæring, træning og støtte, som du har behov for.

Du vil få fast arbejdssted på If Skadeforsikrings danske hovedkontor på Borupvang i Ballerup og arbejdstiden vil udgøre ca. 14 timer om ugen.

Vi tilbyder
Samtidig med at vi stiller høje krav til dig som medarbejder, forventer vi også, at du stiller krav til os som arbejdsgiver. Her er nogle af de fordele, du får ved at arbejde hos If:

  • Et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle er velkomne
  • Karriere- og udviklingsmuligheder i Nordens største forsikringsselskab
  • Sociale aktiviteter samt et fagligt stærkt miljø
  • Mulighed for hybrid arbejdsplads
  • En sundhedsfremmende arbejdsplads med fx fitnesscenter, forskellige sportsaktiviteter og kantine
  • Attraktive forsikringsfordele

Om teamet
Regresteamet er nordisk forankret og er en del af Large, Complex & International Claims, der behandler de største og mest komplekse skader i If Skadeforsikring. Vores fokus er at hjælpe skadeorganisationen med at inddrive regresser på en effektiv måde.

Du vil blive en del af et team, der allerede består af 16 dedikerede medarbejdere, som udelukkende arbejder med regres, herunder 4 jurastuderende. I teamet er der højt til loftet og masser af muligheder for sparring, læring og udvikling inden for mange forskellige sagsområder med dygtige og dedikerede kollegaer.

Selv om du bliver en integreret del af regresafdelingen, vil du komme til at arbejde tæt sammen med skadebehandlere, der håndterer en bred vifte af forskellige sager. Målet er at støtte dem i at identificere alle potentielle regresmuligheder, at dele viden og skabe effektive processer sammen

Om dig
Vi forestiller os, at du er jurastuderende på bacheloruddannelsen og har afsluttet 1. årsprøven. Du har interesse for og har lyst til at udvikle dig indenfor erstatningsret, forsikringsret, procesret, retssagsbehandling og/eller international tvistløsning i Nordens største forsikringsselskab. Vi leder efter dig, der vil bidrage til et positivt og innovativt arbejdsmiljø.

Derudover kan du nikke genkendende til:

  • Du er ambitiøs, har vinderinstinkt og kan lide at overvinde modstand. Du trives med at håndtere konfliktsituationer og skabe løsninger funderet på juridiske og kommercielle argumenter
  • Du er initiativrig, vedholdende og kan lide at drive processer.
  • Du har sans for detaljen, og du tager dig tid til at forstå hver enkelt sag og fokusere din og teamets indsats på, hvad der er vigtigt i hver enkelt sag
  • Du er nysgerrig og ivrig efter at lære nye ting. Du er villig til at dele din viden og erfaring med kolleger for at skabe forståelse og forbedre processer.

Om ansøgning og rekrutteringsproces
Ansøgningsfrist: Screening og interview sker løbende. Deadline for at søge er den 11.01.2026 kl. 23:59.

Ansøgning: Send venligst dit CV via vores hjemmeside. Du behøver ikke at vedhæfte en motiveret ansøgning, men skriv gerne et par linjer om, hvorfor du gerne vil have jobbet som en del af dit CV.

Lokation: Ballerup

Start dato: Så hurtigt som muligt

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte jurist, Cathrine Stæhr, på e-mail: [email protected].

Hos If ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle. Vi opfordrer alle uanset køn, alder, baggrund eller eventuel funktionsnedsættelse til at søge. Vi anbefaler desuden, at du undlader at inkludere billede i dit CV.

Ansøgers forhold kan, indenfor lovgivningens rammer, undersøges via offentligt tilgængelige oplysninger. Kandidater, der går videre i rekrutteringsprocessen, vil blive bedt om at komme med referencer samt fremvise straffeattest. Afhængig af rollens omfang vil der også i nogle tilfælde blive foretaget credit check på endelige kandidater i forbindelse med ansættelsen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Location: Ballerup

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos If Forsikring



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


If Forsikring

Hovedkontor: Stamholmen 159, 2650 Hvidovre

Hver dag sikrer vores 7.600 dygtige medarbejdere, at vores 3,9 mio. nordiske og baltiske kunder kan føle sig trygge, hvis der skulle ske noget.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2945386//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT