Studentermedhjælper til HR og administration
Danmarks Naturfredningsforening
Vil du opbygge stærk erfaring med HR og administration – og samtidig arbejde for natur og miljø?
Danmarks Naturfredningsforening søger en engageret og struktureret studentermedhjælper til HR og administration, som har flair for tal og lyst til at arbejde med mennesker, processer og systemer i en organisation med et klart formål.
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor HR og administration spiller en central rolle i at understøtte vores medarbejdere – og dermed vores arbejde for en rigere natur, et renere miljø og en mere bæredygtig fremtid.
Stillingen
Vi tilbyder et studierelevant job på 15 timer om ugen med stor fleksibilitet og hensyn til undervisning og eksamen. Du får mulighed for både faglig og personlig udvikling samt reel indflydelse på dine arbejdsopgaver.
Du bliver en del af afdelingen Medlemmer, administration og partnerskaber, hvor du indgår i et team på ca. 20 engagerede kollegaer – heriblandt flere studentermedhjælpere med forskellige ansvarsområder. Som studentermedhjælper hos os får du bred indsigt i HR- og administrative processer og mulighed for løbende at bidrage til optimering af arbejdsgange.
Dine arbejdsopgaver
Dine opgaver vil være varierede og give dig solid praktisk erfaring inden for HR og administration. De vil bl.a. omfatte:
- Administrative opgaver i vores HR-system i forbindelse med til- og fratrædelser
- Udarbejdelse af ansættelseskontrakter
- Understøttelse af vores tidsregistreringssystem
- Support til vores rekrutteringssystem
- Bistand til lønadministration
- Løsning af diverse HR- og administrative ad hoc-opgaver
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en samfundsvidenskabelig eller anden relevant videregående uddannelse
- Har interesse for HR og administration og har mindst ét år tilbage af din uddannelse
- Arbejder struktureret, selvstændigt og ansvarsbevidst
- Har en positiv tilgang og lyst til at lære nyt
- Har gode formidlingsevner – både skriftligt og mundtligt
- Er rutineret bruger af Excel og har mod på at arbejde i forskellige it- og økonomisystemer
Praktisk information
Opstart: Hurtigst muligt. Samtaler forventes afholdt i uge 3 og 4.
Arbejdstid: 15 timer om ugen med høj fleksibilitet.
Lønnen følger statens lønsatser for studentermedhjælpere (aktuelt 148,40 kr. for bachelorstuderende og 158,40 kr. for kandidatstuderende).
Vi tilbyder desuden en lækker vegetarisk frokostordning og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdsdagen.
Arbejdsstedet er Masnedøgade 20, 2100 København Ø.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 18. januar 2026 via dette link, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Luise Sanderhoff Østerlund på eller tlf. 61 65 64 04 (send gerne mail i perioden 19. december – 4. januar på grund af juleferie).