Erhvervstrainee Erhverv Mariagerfjord
Sparekassen Danmark
Vi har en stor tilgang af nye erhvervskunder, og det betyder, at vi vil styrke vores erhvervsprofil i Mariagerfjord-området.
Derfor søger vi en erhvervstrainee, som har en interesse for virksomhedernes regnskabstal og ønsker at gøre karriere som erhvervsrådgiver.
Om jobbet som erhvervstrainee
Det helt centrale i stillingen er, at du har lyst til at rådgive og sparre med vores erhvervskunder som det primære i din dagligdag.
Du følger et uddannelsesforløb via Finanssektorens Uddannelsescenter, som kombineres med praktisk erfaring i afdelingen. Du får tilknyttet en mentor, som sammen med dine kollegaer sørger for, at du får den nødvendige støtte, udvikling og sparring under hele forløbet.
Når du er klar, sammensætter vi en portefølje af erhvervskunder, som passer til din erfaring og dine ønsker.
Du bliver en del af erhvervsteamet i Region Mariagerfjord, som har arbejdssted på Store Torv i Hobro. Teamet består af erhvervssupportere, erhvervsrådgivere, erhvervskundechefer og privatkunderådgivere.
Om afdelingen
Afdelingen kendetegnes ved et højt aktivitetsniveau, samtidig med at vi nyder en høj grad af frihed, gennemsigtighed og glæde.
God trivsel er vigtig for os, og vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab og med samarbejde. Hos os er der både plads til de daglige grin og den gode faglige sparring. Vi har store ambitioner for trivsel, vækst og kundeoplevelser, og derfor forventer vi også et højt engagement fra dig.
Du vil opleve en arbejdsplads med fokus på nærvær, arbejdsglæde og motivation, hvor du har stor frihed til at træffe beslutninger i dagligdagen og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
I Erhverv Mariagerfjord arbejder vi med hele kundeforholdet – det omfatter både virksomheden og dens indehaver. Vi har ordentlighed i højsædet både over for kunder og medarbejdere.
Vi skaber sammen en arbejdsdag for den enkelte, hvor der er balance mellem arbejds- og familielivet med udgangspunkt i vores bærende værdier.
” Som leder i afdelingen ser jeg det som min vigtigste opgave at være med til at hjælpe andre med at lykkes og at få forløst deres potentiale. Derfor vil du få ansvar og mulighed for at vokse med dine opgaver, så du bliver en god og værdifuld spiller på holdet," siger afdelingsdirektør Henrik Egholm.
Afdelingen har flere tilknyttede specialister inden for blandt andet formue, bolig, pension, forsikring og leasing. Derudover har vi et team af dygtige erhvervssupportere, som hjælper dig med at få forretningerne i mål.
For at klare dig godt i rollen er det her vigtigt at vide
Du har allerede erhvervserfaring og er godt i gang med din karriere. Du behøver ikke have erfaring fra et pengeinstitut.
Du kan færdiggøre en allerede påbegyndt HD-uddannelse i stillingen. Der er også fuld opbakning til, at du starter på en HD-uddannelse som en del af dit udviklingsforløb.
Din personlighed og tilgang til arbejdsopgaverne skaber værdi:
- Du kan lide at arbejde målrettet.
- Du motiveres af kundekontakt og rådgivning.
- Du arbejder selvstændigt og trives med at tage ansvar for dine opgaver.
- Du forstår vigtigheden af at sætte dig ind i kundernes ønsker og behov.
- Du har en initiativrig og opsøgende tilgang til både nuværende og potentielle kunder.
- Du kan og vil skabe resultater, både på egen hånd og sammen med dine kollegaer.
- Du har gode kommunikationsevner og er kontaktskabende med stor lyst til at rådgive og sparre med vores kunder.
Du er klar på at bidrage med dine værdier, dele dine erfaringer, skabe en positiv atmosfære i hverdagen og medvirke til et godt kollegialt og fagligt fællesskab.
Interesseret?
Du kan helt uforpligtende, og selvfølgelig i fortrolighed, kontakte Henrik Egholm. Han fortæller gerne mere om, hvad vi forventer af dig som vores nye erhvervstrainee i Erhverv Mariagerfjord.
Er du interesseret i stillingen, kan du uploade en kort motiveret ansøgning og et opdateret CV via linket til højre.
Om sparekassen
Sparekassen Danmark er en garantsparekasse.
Med vores 387.000 kunder og 1.700 medarbejdere er vi blandt de seks største pengeinstitutter i Danmark. Du finder os på hele 69 adresser i Jylland, på Fyn og i København.
Vi driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid.
I praksis betyder det, at vi er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at vi udviser gensidig tillid til hinanden, til vores kunder – og til de beslutninger, der bliver truffet.
Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på vores karrieresite. Klik hér.
Mere information
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Henrik Egholm
Afdelingsdirektør
Tlf.: 96575070
Mobil.: 29659970
[email protected]
Pernille Vosgerau Overgaard
HR-konsulent
Tlf.: 82229808
Mobil.: 30555047
[email protected]
Ansøgning
Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

