Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

DIF Soldaterprojekt søger to Safe Zone koordinatorer, der lokalt vil løfte indsatsen til nye højder

DIF - Danmarks Idrætsforbund



DIF Soldaterprojekt søger to Safe Zone koordinatorer, der lokalt vil løfte indsatsen til nye højder

Vil du være en del af DIF’s sociale indsats og være med til at sikre, at danske krigsveteraner, politifolk og fængselsbetjente med fysiske og psykiske mén får en bedre hverdag og øget trivsel gennem inklusion i idrætten og det frivillige foreningsliv? Er du god til at skabe relationer samt til at samarbejde med dygtige lokale samarbejdspartnere? Så læs med her!
DIF Soldaterprojekt har en ambition om at støtte rehabiliteringen af skadede veteraner, politifolk og fængselsbetjente ved at inkludere dem i det eksisterende foreningsliv, og gennem trygge sociale fællesskaber mindske mistrivsel, ensomhed og fysisk inaktivitet. Visionen for DIF Soldaterprojekt er, at idrætten skal udgøre det sociale og relationelle springbræt hos den enkelte deltager. DIF Soldaterprojekt er i dag en landsdækkende indsats, og vores tilbud samt antallet af deltagere stiger gradvist. For at indsatsen kan bevare sin kvalitet og effekt, søger vi nu lokal oprustning i to udvalgte regioner. Målet med at ansætte lokale Safe Zone koordinatorer er at styrke understøttelsen af vores eksisterende Safe Zone tilbud samt blive endnu bedre til at inkludere kommuner, Veterancentrets opsøgende rådgivere, veterancafeer, garnisoner, veteranhjem, idrætsforeninger m.fl.

Som Safe Zone koordinator bliver du DIF Soldaterprojekts forlængede arm og dermed mellemled mellem DIF Soldaterprojekts administration og de enkelte Safe Zone-tilbud. Dine opgaver bliver blandt andet at sikre trygge rammer i de enkelte tilbud i samarbejde med de frivillige tovholdere, sikre god inklusion af nye deltagere, holde dig ajour med veterankoordinatoren i de nærliggende kommuner samt relevante samarbejdspartnere. Du skal simpelthen være vores kollega, der er til stede lokalt og et stærkt bindeled for dialog og trivsel for alle parter.

Vi søger en medarbejder for hver af nedenstående landsdele:
1. Region Midtjylland
2. Region Hovedstaden

HVILKE OPGAVER SKAL DU LØFTE?
Vi søger personer, der vil arbejde med en sårbar målgruppe. Personer, der er dygtige i dialogen med det enkelte menneske uanset baggrund, og som er dygtig til at inkludere og få opbygget en masse lokale medspillere.

Af konkrete arbejdsopgaver kan nævnes:

  • Skabe en god relation til de lokale tovholdere, som ugentligt står for de enkelte tilbud.
  • Være med til at facilitere et trygt miljø i samarbejde med tovholderne, som får deltagerne til at tænke: ”Safe Zonen er det fællesskab, jeg vil være en del af”.
  • Etablere samarbejde med de relevante aktører i lokalområdet med fokus på rekruttering af deltagere til Safe Zones.
  • Besøge lokale veterantilbud i samarbejde med bl.a. opsøgende rådgivere fra Veterancentret og kommunale veterankoordinatorer.
  • Være i løbende dialog med DIF-administrationen, som hjælper med at løfte de tunge administrative opgaver, herunder fondsstøtte og kommunale samarbejdsaftaler.
  • Medvirke til inklusion af nye deltagere fra målgruppen.
  • Supervision og sparring af tovholdere.
  • Generel drift og administration af lokale Safe Zones.

HVEM ER DU?
For os er det vigtigt, at du har erfaringer på følgende områder:

  • Du er relationel stærk, er udadvendt og struktureret.
  • Du har erfaring med arbejdet omkring frivillige foreninger.
  • Du kan arbejde både selvstændigt såvel som i teams.
  • Viden og erfaring med at arbejde med sårbare mennesker i sociale fællesskaber og i idrætsaktiviteter.

Det er desuden en fordel, at du har:

  • Viden og erfaring med sportspsykologi og supervision af trænere og frivillige, både bredde-og eliteerfaring er relevant.
  • Det kræves ikke, at du har erfaring med hverken forsvar eller politi, men det er en fordel.

VI TILBYDER
En spændende deltidsstilling i DIF, hvor du bliver en værdifuld del af indsatsen. Du bliver en del af et stort hold, hvor fornemmeste opgave er at gøre en forskel for en sårbar gruppe og deres familier.
Du kommer til at arbejde i afdelingen DIF’s Public Affairs & Samfundsindsatser, hvor der er højt til loftet, fokus på innovation og udvikling, og hvor vi dagligt kæmper for, at idrætten sætter dagsordener.

PRAKTISK INFO

  • Ansøgningsfrist torsdag d. 8. januar 2026.
  • Tiltrædelse 01. marts 2026.
  • Obligatorisk deltagelse i DIF-uddannelse: 2-5. marts 2026 i Idrættens Hus i Brøndby.
  • Deltidsstilling:
    • 15 timer ugentligt. Region Midtjylland
    • 20 timer ugentligt. Region Hovedstaden
  • Du vil komme til at samarbejde med DIF Soldaterprojekt administrationen.
  • Du vil skulle referere til teamleder, Andreas Carlsen.

HVORDAN ER ANSÆTTELSESPROCESSEN?

  • Ansøgning og CV sendes elektronisk senest torsdag d. 8. januar 2026 kl. 23.59.
  • Samtaler afholdes fredag d. 16. januar 2026 i Idrætten Hus i Brøndby.
  • Kontakt teamleder for DIF Soldaterprojekt Andreas Carlsen [email protected] / 21 46 68 62, hvis du vil vide mere om jobbet.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 8. januar 2026

Afdeling: Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DIF - Danmarks Idrætsforbund



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DIF - Danmarks Idrætsforbund

Hovedkontor: Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby

DIF er Danmarks største idrætsorganisation, og vi arbejder for at fremme idræt og idrættens rammer og vilkår. Du kender os måske bedst for de fantastiske idrætstilbud, som vores 63 specialforbund, 8.400 foreninger og knap 400.000 frivillige hver uge skaber for vores lidt over to millioner medlemmer. Vi er Danmarks olympiske komité, der sender atleter til OL, og vi er organisationen, der går forrest i kampen mod matchfixing og doping. Måske kender du os også os for vores sociale indsatser som DIF Get2Sport, Startblokken og DIF Soldaterprojekt. Det er også os, der står for såvel DIF Skole OL som DIF DM-ugen - og sammen med DGI og DAF arrangerer vi tillige Royal Run.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2946016//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT