Praktikant søges til kommunikation og digital formidling af forebyggelsesprojekter støttet af Kræftens Bekæmpelses Prevention Lab, forår 2026
Kræftens Bekæmpelse
Prevention Lab er et initiativ, der er forankret i Kræftens Bekæmpelses sekretariat (SEK) i afdeling for Forebyggelse & Oplysning. En helt central del af initiativet er formidling af resultater og inspiration til relevante miljøer. Vi søger en studerende til en praktikplads i foråret 2026 til at indgå i denne formidling. Dine kompetencer ligger inden for området skriftlig og visuel kommunikation, markedsføring, PR og/eller videoredigering, og du må gerne have interesse for forebyggelse.
Om os og om projektet
4 ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges. Kræftens Bekæmpelse har derfor etableret Prevention Lab for at sætte markant ind på nytænkende og praksisnær forskning. Med en samlet bevilling på 25 mio. kr. fra 2024-2027 støtter Prevention Lab forskningsprojekter, der omsætter viden om sundhedsadfærd og risikofaktorer for kræft til konkrete løsninger, der kan forbedre folkesundheden og forebygge kræft.
Forebyggelse & Oplysning har overordnet set til formål at forebygge kræft. Afdelingen arbejder med risikofaktorer som tobak, alkohol, usunde kostvaner, og med vacciner og screeningsprogrammer. En del af vores aktivitet indebærer kampagner og oplysning. Afdelingen har knap 50 ansatte, med en lang række forskellige uddannelsesbaggrunde; både forebyggelses- og kommunikationsfaglige.
I forbindelse med at Prevention Lab i november 2025 har givet støtte til otte nye forskningsprojekter, ønsker vi i foråret 2026 at styrke formidlingen af puljen og dens bevilligede projekter. Her søger vi en praktikant, der kan bidrage til at udbrede kendskabet til Prevention Lab og inspirere endnu flere forskere til at søge med innovative, kræftforebyggende idéer.
Som praktikant skal du b.la.
- Bidrage til udarbejdelsen af en visuel kommunikationsstrategi for Prevention Lab
• Skrive nyhedsartikler, producere videoer og andet content på cancer.dk og SoMe-kanaler
• Hjælpe med at arrangere og eksekvere Prevention Labs, Syddansk Sundhedsinnovation og JA PreventNCDs årlige inspirationsseminar i foråret 2026
Ansøgning og ansøgningsfrist
Send din ansøgning med CV og relevante bilag snarest muligt via knappen 'Søg stillingen' øverst på siden. Ansøgningsfristen er 11. januar 2026. Samtaler afholdes i uge 3 og 4.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte programleder Kamilla Bolt på [email protected] eller 24817055.
Det praktiske
Praktikperioden ligger i foråret 2026 og er som udgangspunkt tre dage om ugen med opstart 1. februar 2026. Både opstart og antallet af ugentlige dage kan aftales nærmere. Der er også en mulighed for at kombinere et praktikforløb med et job som studentermedhjælper 8 t/ugen i praktikperioden. Løn og pension efter gældende overenskomst.
Vi tilbyder
- Mulighed for at opnå praktisk erfaring med kommunikation og formidling i Danmarks største sundheds-NGO
- Mulighed for en 8-timers lønnet studentermedhjælperstilling under praktikperioden
- Kontorplads i Kræftens Bekæmpelse på Østerbro samt fast projektleder/vejleder
- Adgang til frugtordning, træningsfaciliteter samt idræts- og kunstforening
- Et praktikforløb med fokus på høj faglighed, arbejdsglæde og professionel sparring
Om dig
Vi forventer, at du
- Er i gang med en relevant kommunikations- eller mediefaglig uddannelse, f.eks. film- og medievidenskab, retorik, kommunikation og it, journalistik eller erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation
- Som minimum er på sidste år af din bacheloruddannelse eller er indskrevet på en kandidatuddannelse
- Er idérig og kreativ
- Har erfaring med videoredigering og kendskab til relevante redigeringsprogrammer
- Har stærke skriftlige formidlingsevner på både dansk og engelsk
- Arbejder struktureret og selvstændigt, og tager ansvar for dine opgaver
Lokation: Hovedstaden
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

