Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Tutorkoordinator for studiestarten 2026

Københavns Universitet



Brænder du for at lave en god studiestart for vores nye bachelorstuderende? Vil du være med til at skabe et godt team af engagerede tutorer? Så vil vi gerne have en ansøgning fra dig!

Studie- og karrierevejledningen på Humaniora søger 6 tutorkoordinatorer, der sammen med fakultetets studiestartskoordinatorer skal planlægge og afholde bachelorstudiestarten samt opfølgende aktiviteter. Vi søger én tutorkoordinator fra hvert at fakultetets institutter.

Som tutorkoordinator vil du indgå i et studiestartsteam med i alt 6 tutorkoordinatorer og 6 studiestartskoordinatorer, som er ansatte AC-vejledere fra HUM Studie- og Karrierevejledning.

Dine opgaver
Sammen med studiestartsteamet bliver dine opgaver at:

  • bidrage aktivt til at studiestarten tilrettelægges inden for de overordnede retningslinjer og rammer for studiestarten på Københavns Universitet
  • udvikle relevante aktiviteter og uddanne tutorer, så de bliver klædt på i forhold til deres rolle og opgaver i studiestarten
  • understøtte den daglige kommunikation og fordeling af ansvarsområder og opgaver blandt tutorerne
  • bidrage til tutorernes aktiviteter i introugen og til andre sociale aktiviteter i efteråret i samarbejde med de øvrige aktører i studiestarten
  • planlægge og afholde institutaktiviteter (f.eks. oplæg/workshops om IT-systemer, studie- og fagmiljø, mm.) for nye studerende i introugen

Dine kompetencer
Du er studerende på et af de 6 institutter og har erfaring som tutor eller tilsvarende. Det er en fordel, hvis du har arbejdet med ledelse af frivillige eller planlægning af større events fra lønnet eller frivilligt arbejde. Du er tryg ved at stå og tale foran andre mennesker men kan også træde tilbage og lade tutorerne bære deres opgave, når rammerne er sat og studiestarten er i gang.

Dit engagement og din lyst til at arbejde med dine medstuderende er helt afgørende i denne stilling, og derfor kan du både lede og motivere gruppen af tutorer. Du har gode samarbejdskompetencer og bidrager aktivt til at finde konstruktive og kreative løsninger – også i pressede situationer.

Planlagte møder, som du skal deltage i
Som tutorkoordinator forventes det, at du deltager i en række møder med studiestartsteamet (se nedenfor) samt uddannelsesdage og institutmøder med tutorerne (datoer kommer senere).

Månedsmøder for alle tutorkoordinatorer

Tirsdag den 17. februar kl. 14-16 (opstartsmøde)

Tirsdag den 17. marts kl. 14-15.30

Tirsdag den 7. april kl. 14-15.30

Tirsdag den 19. maj kl. 14-15.30

Tirsdag den 16. juni kl. 14-15.30

Juli: lukket pga. sommerferie

Tilgængelighed i august pga. tutoruddannelse, workshops og forberedelse til introuge

Din ansøgning
Ansøgningsfristen er mandag d. 12. januar 2026 kl. 23.59. Du ansøger ved at uploade motiveret ansøgning + bilag nederst på siden (søg stillingen).

Samtaler afholdes fra d. 13-23. januar 2026.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du skal uploade følgende bilag til din ansøgning:

  • CV (hvor dit fuldenavn, KU-brugernavn, din uddannelse og semester fremgår)
  • Indskrivningsbekræftelse (HR bruger dokumentet til dokumentation for studieaktivitet)

Indskrivningsbekræftelse finder du via din selvbetjening.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse per 17. februar 2026 eller snarest derefter. Stillingen er tidsbegrænset frem til 30. november 2026.

Stillingen er normeret til 200 timer. Hovedparten af timerne afvikles marts-november (ca. 10 timer om ugen). Der vil dog være en del variation afhængigt at spidsbelastningsperioder, særligt omkring studiestarten. Ferie afvikles i juli.

Ansættelse sker i henhold til reglerne i overenskomsten mellem Skatteministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund/Foreningen af Danske Lægestuderende for studenterundervisere ved universiteterne med tilhørende protokollat.

Du vil blive aflønnet efter taksten for studenterstudievejledere (SUL).

Timelønnen er 226,97 kr. (1. november 2025-niveau) + pension og feriepenge.

For at blive ansat er det en forudsætning, at du er indskrevet studerende ved en videregående uddannelsesinstitution.

Vil du vide mere om jobbet?
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos studiestartskoordinator Alberte Bandsholm på e-mail [email protected] eller telefon 35 33 47 74 eller studiestartskoordinator Signe Devika Christensen på e-mail [email protected] eller telefon 35 33 15 84.

Du skal som ansøger på Københavns Universitet være indstillet på, at du kan blive sikkerhedsscreenet i forhold til internationalt forskningssamarbejde som en del af ansættelsesprocessen. Sikkerhedsscreeningen vil foretages i de tilfælde, hvor KU vurderer det hensigtsmæssigt ud fra en helhedsbetragtning.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Signe Devika Christensen
E-mail: [email protected]

Kontakt
Alberte Bandsholm
E-mail: [email protected]

Info
Ansøgningsfrist: 12-01-2026

Ansættelsesdato: 17-02-2026

Afdeling/Sted: HUM Fakultetsstab

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet

Hovedkontor: Nørregade 10, 1165 København K

Drevet af intellektuel kreativitet og kritisk tænkning har Københavns Universitets forskere og studerende siden 1479 udvidet horisonter og bidraget til at bevæge verden fremad. Universitetet har med cirka 5.000 forskere og 36.500 studerende et internationalt forsknings- og studiemiljø og ligger højt placeret på de toneangivende ranglister over verdens bedste universiteter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2946992//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT