Sygeplejersker til Hjertekirurgisk Afdeling, Rigshospitalet
Region Hovedstaden
Sygeplejersker til Hjertekirurgisk Afdeling, Rigshospitalet
Med afsæt i vores høje faglige niveau og fokus på tryghed under sygdom styrker vi vores vagtstruktur.
På Hjertekirurgisk Afdeling udvider og tilpasser vi vores vagtstruktur, og vi søger derfor dygtige og engagerede sygeplejersker pr. 1. januar 2026 – eller snarest derefter – som ønsker at arbejde hver anden weekend, primært i aften- og nattevagter.
Hos os møder du komplekse patientforløb, høj faglighed og et tæt kollegialt samarbejde, hvor sygeplejen spiller en central rolle i den hjertekirurgiske behandling og pleje.
Vi modtager 5-6 patienter dagligt, der alle skal gennemgå en hjerteoperation. Vi lægger stor vægt på at både patienter og pårørende er velforberedte inden selve operationen og i tiden efter indgrebet. Vi afholder grundige indlæggelsessamtaler/udskrivningssamtaler med alle patienter og deres pårørende.
Efter operationen vågner patienterne på intensivafdelingen og er oftest der det følgende døgn. Vi modtager patienterne igen fra vores intensiv afsnit, gennem hele ugen - også i weekenderne, hvorfor vi har høj kompleksitet i patientforløbene alle ugens dage, dogmed lidt færre planlagte aktiviteter i weekenderne.
Hvis du trives i et specialiseret miljø, hvor din faglighed gør en reel forskel for patienter og pårørende, hører vi meget gerne fra dig.
Hver-anden-weekend-vagter – med fast tillæg
Vi søger derfor kollegaer, der ønsker at indgå i en fast hver-anden-weekend-plan.
For dette tilbyder vi særlig honorering og ligeledes mulighed for deltidsansættelse, hvis dette passer bedst ind i dit arbejds- og privatliv.
Vi tilbyder
- Et højt specialiseret fagmiljø med god kollegial støtte og faglig sparring
- Grundig introduktion og et struktureret introduktionsprogram
- Løbende kompetenceudvikling
- Et stabilt, engageret og hjælpsomt kollegafællesskab
- Mulighed for faste weekend- og aften/nattevagter
- Særlig honorering for hver-anden-weekend-arbejde
- Mulighed for deltidsansættelse
- Gode ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Vi søger dig, der
- Er uddannet sygeplejerske
- Har interesse for hjertekirurgisk sygepleje – har erfaring fra hjerte-, thorax- eller intensivområdet, dette er god ikke en forudsætning
- Arbejder selvstændigt, struktureret og tager ansvar
- Ser værdien i tværfagligt samarbejde
- Er engageret, stabil og fagligt nysgerrig
Vil du være en del af vores team?
Så send os din ansøgning, eller kontakt os gerne for en uforpligtende samtale eller rundvisning.
Ansøgningsfrist: 5. januar 2026
Samtaler: Afvikles løbende og senest 9. januar 2026
Kontakt:
Oversygeplejerske Charlotte Norup
Tlf.: 35 45 08 75
Mail: [email protected]
Ønsker du tilsendt funktionsbeskrivelse, patientforløbsbeskrivelse eller introduktionsprogram, er du meget velkommen til at skrive.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.
Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 5. januar 2026
Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

