Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til branding og visuel kommunikation

Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.


Har du sans for æstetik, blik for detaljen – og lyst til at omsætte et stærkt visuelt brand til konkrete produkter?

Hos Landbrug & Fødevarer søger vi en studentermedhjælper, der kan assistere vores brandingteam i en bred vifte af opgaver og bidrage til at holde vores visuelle udtryk skarpt, sammenhængende og levende.

Om jobbet
Som studentermedhjælper i brandingteamet bliver du en del af hverdagen i et team med mange parallelle opgaver – fra kampagner og events til produktion af materialer på tværs af platforme.

Du vil arbejde tæt sammen med teamets faste medarbejdere og få ansvar for dine egne opgaver fra start.

Dine opgaver kan bl.a. være, at:

  • Assistere i udvikling og produktion af visuelle materialer.
  • Tilpasse og videreudvikle eksisterende design til nye formater.
  • Løse praktiske opgaver i forbindelse med branding-, kampagner- og events.
  • Sikre, at vores visuelle brand omsættes konsekvent og med kvalitet.

Arbejdstiden er ca. 15 timer ugentligt efter nærmere aftale.

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en relevant uddannelse inden for design, kommunikation eller visuel formidling.
  • Har kendskab til Adobe Creative Suite (InDesign, Illustrator, Photoshop eller lignende).
  • Har æstetisk sans og interesse for visuelt håndværk.
  • Har lyst til at tage ansvar for egne opgaver og følge dem til dørs.
  • Motiveres af at arbejde med konkrete produkter og se dit arbejde blive brugt i praksis.

Du behøver ikke kunne det hele, når du starter, men du skal have lyst til at lære, udvikle dig og bidrage aktivt.

Om os
Du bliver en del af branding- og kampagneteamet på Axelborg i København og samtidig en del af det større område Kommunikation & PA. Her er tempoet højt, opgaverne mange og samarbejdet tæt – og vi prioriterer at have det sjovt, mens vi leverer høj kvalitet.

Ansøgningsfrist
Onsdag d. 14. januar 2026 - ansøg via dette link.

Tiltrædelse
Forventeligt den 1. februar 2026 eller hurtigst muligt.

Kontaktperson
Kontakt Rasmus Stampe Emborg, chef for Branding & Kampagner for at få mere at vide om jobbet. Telefon: 4032 8543 eller mail:

Arbejdssted
København.

Når vi rekrutterer i Landbrug & Fødevarer lægger vi først og fremmest vægt på din faglighed og din personlighed. Men vi er også en arbejdsplads med plads til forskelligheder og vi betragter mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.

Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen, der understøtter 180.000 arbejdspladser og en årlig eksport på 200 milliarder kroner, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens klimaudfordringer i tæt samspil med resten af Danmark.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.

Hovedkontor: Vesterbrogade 4A, 4., 1620 København V

Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2947781//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT