Studentermedhjælper til Hørkrams kundeservice
MOMENT A/S
Er du studerende og drømmer om et job som Kundeservicemedarbejder, hvor du har dialog med kunder og laver ordrebehandling, så hører vi meget gerne fra dig.
Placering: Central Jutland
Jobtype: Permanent employment
Tid: Part-time
16-01-2026
Jobbet
På vegne af fødevarevirksomheden Hørkram søger vi Studentermedhjælpere med hurtigst muligt opstart, hvor du vil blive en del af deres kundeservice.
Som kundeservicemedarbejder kommer du til at spille en afgørende rolle ved at yde den bedste service for Hørkrams kunder. Du får flere typer opgaver, som du primært håndterer telefonisk eller i Hørkrams ordrebehandlingssystem.
Opgaverne vil blandt andet være behandling af erstatningsvarer til kunder, ordremodtagelse via telefon og telefonsvarer samt reklamationsbehandling.
Du vil blive en del af et fast team med 3 studentermedhjælpere, der dækker ind for hinanden i tilfælde af ferie/sygdom. Du vil under oplæring blive sat grundigt ind i arbejdsopgaverne, så du bliver ordentligt klædt på til at kunne besvare kundehenvendelser.
Selve jobbet stiller ikke krav til en bestemt uddannelsesmæssig retning, dog forventer vi, at du er opmærksom på, at vagternes placering tidsmæssigt skal kunne harmonere med dit studie - og privatliv. Det forventes, at du kan tage ca. 2 eller 3 vagter om ugen. Vagterne vil være planlagt i en vagtplan, så man ved i god tid hvornår man skal møde ind.
Når vi nærmer os sommerferien, vil vi have brug for hjælp om dagen, så her forventes det at du kan arbejde fuld tid om dagen eller om aftenen imellem 3 og 5 uger. Dette vil være i perioden fra uge 26 til og med uge 34. Der vil desuden være ekstra vagter der skal dækkes ind i forbindelse med helligdage.
Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:
- Være med på telefonen og service kunder
- Ordremodtagelse via telefon og telefonsvarer
- Behandling af erstatningsvarer til kunder
- Reklamationsbehandling
Din profil
Hvis du er studerende, har sabbatår eller har et ønske om et deltidsarbejde og kan se dig selv i jobbet i minimum 2 år, så er dette job forhåbentligt lige noget for dig.
Du anses af andre som imødekommende og serviceorienteret, fordi du hurtigt forstår kundens behov, og formår at tilbyde de rette produkter og services. Derudover trives du i en blanding af kundeservice og administration samt er fleksibel i forhold til arbejdstider. Du skal som person være stabil, arbejdsom og villig til at lære. Du tager ansvar for de arbejdsopgaver du bliver tildelt og har en tendens til at give lidt ekstra når der er behov for det. Du har tidligere arbejdet i teams og ved derfor hvor vigtigt det er, at alle bidrager og tager ansvar for den daglige drift. Det er vigtigt, at du er god til at stave og til at kommunikere.
Nedenstående er de faste vagter, der skal dækkes ind af teamet af de 3 studentermedhjælpere. Disse vil blive fordelt efter en fast plan.
- Søndag kl. 15.00 – 24.00
- Mandag kl. 20.00 – 24.00
- Torsdag kl. 20.00 – 24.00
- Fredag kl. 20.30 – 01.00
- Lørdag kl. 8.00 – 12.00
Praktisk
Ansættelsen er en fastansættelse og Hørkram vil derfor blive din arbejdsgiver fra dag ét.
Arbejdslokationen er Torshøjvej 59, 8362 Hørning
Der vil ikke være mulighed for at arbejde hjemmefra og der er begrænset med offentlig transport til lokationen, hvorfor vi håber, at du har bil eller cykel til rådighed.
Proces
Moment varetager den indledende dialog og vil løbende behandle ansøgere, hvorfor vi fjerner jobopslaget, når de rette kandidater er fundet. Der vil efterfølgende være en jobsamtale hos Hørkram.
Vi glæder os til at modtage dit CV og ansøgning!
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

