Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Lægefaglig konsulent (deltid) til epidemiologisk forskning

Statens Serum Institut



Afdeling for Epidemiologisk Forskning ved Statens Serum Institut i København søger en fagligt engageret epidemiolog til at bistå afdelingens ledelse i forbindelse med forskningsrelaterede opgaver.

Jobbets indhold
Du bliver en del af en forskergruppe, der arbejder med forskning i risikofaktorer for infektioner, konsekvenser af infektioner, og vaccineeffektivitet og -sikkerhed. Du vil bidrage til projekter, der tilvejebringer evidensbaseret viden til brug for sundhedsfaglig rådgivning af de danske myndigheder Stillingen vil give mulighed for, at du udvikler et fagligt og professionelt netværk med kolleger og centrale samarbejdspartnere og forskere i Danmark og udlandet.

Din baggrund

Du forventes at

  • Have en medicinsk baggrund (læge) med forskningserfaring svarende til ph.d.- eller doktorgrad eller tilsvarende
  • Have erfaring med anvendt statistik og statistiske metoder samt færdigheder i R
  • Have erfaring med epidemiologiske analyser og anvendelse af nordiske registerdata
  • Have erfaring med udarbejdelse af forskningsansøgninger
  • Have erfaring med publicering af artikler i videnskabelige tidsskrifter inden for infektionssygdomme og vacciner
  • Være sprogligt stærk på et skandinavisk sprog og engelsk
  • Være velorganiseret og trives med samarbejde med kolleger i afdelingen såvel som eksterne og internationale samarbejdspartnere

Sådan er dit kommende team
Afdeling for Epidemiologisk Forskning er vi ca. 25 videnskabelige medarbejdere, der arbejder med epidemiologisk forskning inden for især infektionssygdomme og vacciner

Vi tilbyder et internationalt og tværvidenskabeligt forskningsmiljø med en bred vifte af kompetencer inden for lægevidenskab, statistik, data science, biologi og folkesundhedsvidenskab. Vores forskning er primært baseret på nationale danske sundhedsregistre. Vores mål er at udføre forskning af højeste internationale kvalitet for at understøtte folkesundhed og sygdomsbekæmpelse i Danmark.

Vi lægger vægt på høj faglig standard og prioriterer trivsel og arbejdsglæde højt.

Vi tilbyder dig
En videnskabelig og samarbejdsorienteret arbejdsplads med gode muligheder for faglig udvikling inden for vores forskningsområder.

SSI er en arbejdsplads, der er internationalt anerkendt for at løse nationale og globale sundhedsopgaver. Du bliver en del af en organisation med 850 medarbejdere, der løfter meningsfulde opgaver, som styrker menneskers og dyrs sundhed gennem forskning og beredskab.

Vores hverdag er præget af mange forskelligartede opgaver, åbne døre og et bredt samarbejde med engagerede og dygtige kolleger. Du får mulighed for en fleksibel hverdag med en god balance mellem arbejde og fritid, da SSI er en arbejdsplads med flekstidsaftale samt mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

På SSI har vi en aktiv personale- og idrætsforening (IK-SERA) med holdtræning og motionslokaler, fredagsbar og forskellige sociale arrangementer – og vores Campus rummer endda både tennisbaner og egen børneinstitution. SSI er centralt beliggende i København med grønne arealer og gode offentlige transportmuligheder (bus og metro) og har fri parkering på området.

Dine ansættelsesvilkår
Stillingen er en deltidsstilling (7,40 timer pr. uge). Stillingen er omfattet af overenskomsten mellem Staten og Yngre Læger. Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 2,5 år.

Yderligere information
Kontakt afdelingschef Anders Hviid, [email protected], for yderligere oplysninger.

Ansøgning
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis med karakterblad.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 2. januar 2026

Lokation: Artillerivej 5, København S

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Statens Serum Institut



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.01.2026
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Statens Serum Institut

Hovedkontor: Artillerivej 5, 2300 København S

SSI er et institut under Sundheds- og Ældreministeriet, hvis mission er, at "Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning".

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2949331//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT