To studentermedhjælpere til Styrelsen for Samfundssikkerhed
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Styrelsen for Samfundssikkerhed søger to engagerede og selvstændige studentermedhjælpere til at understøtte styrelsens administrative og faglige opgaver. Stillingerne er relevante for studerende, der ønsker indsigt i arbejdet i en statslig myndighed og har mod på at løse opgaver, der understøtter vores samlede indsats for at gøre Danmark mere sikkert og robust over for både nuværende og fremtidige trusler.
Din hverdag hos os
Du bliver en del af kontoret Ledelsessekretariat og Jura, som pt. består af 17 medarbejdere. Her bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med høje ambitioner, fokus på samarbejde, fleksibilitet og trivsel samt gode muligheder for kompetenceudvikling.
Du bliver en del af en central funktion i en politisk styret organisation med høje krav til kvalitet og præcision. I kontoret kommer du til at arbejde tæt på styrelsens ledelse og få kendskab til arbejdet i en tværgående enhed med mange og varierende arbejdsopgaver.
Dine primære opgaver vil være at:
- bistå med aktindsigter og andre opgaver på det juridiske område
- besvare borgerhenvendelser
- håndtere ad hoc-opgaver, der bidrager til en effektiv og sammenhængende projektstyring i styrelsen.
Ledelsessekretariatet og Jura rummer bl.a. juridisk sekretariat, PMO, backoffice, PA’er og direktionssekretærer. Du får dermed mange erfarne kolleger omkring dig, og du vil aldrig stå alene med dine opgaver. Sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen.
Selvom tempoet til tider er højt og opgaverne mangeartede, foregår arbejdet i et miljø, hvor faglighed, ordentlighed og samarbejde går hånd i hånd – og hvor der også er plads til smil og en snak i hverdagen
Om dig
Du er i gang med en relevant videregående uddannelse, fx inden for samfundsvidenskab eller jura.
Derudover forventer vi, at du:
- arbejder grundigt, systematisk og har en høj grad af skriftlig præcision
- har gode IT-kompetencer og er hurtig til at sætte dig ind i nye systemer
- trives med varierende opgaver og i til tider et højt tempo
- kan arbejde selvstændigt, men også fungere godt i samarbejde med andre.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med eller interesse for offentlig forvaltning, jura og projektstyring.
Om os
Fagområderne for beredskabsplanlægning, forsyningssikkerhed, kritisk infrastruktur, tele, cyber- og informationssikkerhed, national sikkerhedsmyndighed samt den Nationale Operative Stab (NOST) er blevet samlet i Styrelsen for Samfundssikkerhed. Styrelsen beskæftiger sig med rådgivning og kommunikation til myndigheder, virksomheder og borgere om forebyggelse og håndtering af de trusler, samfundet står overfor.
Styrelsen for Samfundssikkerhed hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og består af ca. 200 medarbejdere.
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes som studentermedhjælper i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Arbejdstiden forventes at være ca. 15 timer om ugen, med fleksibilitet i eksamensperioder.
Arbejdsstedet er Datavej 20, 3460 Birkerød.
Er du interesseret?
Send din ansøgning via knappen ’Søg stillingen’. Ansøgningen vedlægges CV, karakterudskrifter samt eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere senest søndag den 11. januar 2026.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefkonsulent Mette Birk Nielsen, tlf. 2442 2643 eller chefkonsulent Cecilie Heerdegen Leth på 2345 8883.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 11. januar 2026
Afdeling: Datavej 20 3460 Birkerød
Lokation: Datavej 20, 3460 Birkerød
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
læs opslaget hos Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

