Studentermedhjælper til Energinet, Cyber og Informationssikkerhed
Energinet
Trives du med struktur og digital administration?
Motiveres du af at skabe orden, yde support og sikre, at digitale processer fungerer gnidningsfrit? Kan du holde mange bolde i luften, og motiveres du af at hjælpe kolleger og konsulenter godt på vej? Så er du måske vores nye studentermedhjælper, hvor du bliver en central del af et lille, dedikeret team.
Hvem er vi – Cyber og Informationssikkerhed
Vi beskytter Energinets kritiske infrastruktur gennem stærke kompetencer inden for cyber- og informationssikkerhed. Afdelingen arbejder med risikostyring, compliance og beredskab for at sikre, at data og systemer er beskyttet mod trusler. Vi understøtter projekter og drift med rådgivning, politikker og løsninger, der skaber robusthed og tryghed i hele organisationen.
Du sikrer struktur, stabilitet og digital fremdrift
På kontoret i Fredericia bliver du en del af Cyber og Informationssikkerhed (CIS), og du understøtter hele enhedens administrative og digitale opgaver. Dit primære fokus er at sikre,
at vores dokumenthåndtering, onboarding, digitale strukturer og interne websteder fungerer effektivt og sikkert.
Dine primære opgaver omfatter:
- Være sagsbehandler i vores ESDH-system (Public 360), herunder rettighedsstyring, journalisering, arkivering og support
- Administration og onboarding af konsulenter
- Opdatering og vedligeholdelse af digitale mappestrukturer
- Vedligeholdelse og opdatering af vores intranet
- Sikre korrekt håndtering af fortrolige oplysninger
Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi vægter samarbejde, humor og en uformel omgangstone højt. Vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden for at sikre, at teamet altid leverer på et højt niveau.
Som studentermedhjælper hos os er der masser af fleksibilitet til at arbejde hjemmefra, men vi sætter pris på, at du er på kontoret mindst en gang om ugen. Arbejdstiden er på ca. 12-15 timer fordelt over 2-3 dage. Så der er god plads til studiet ved siden af, ligesom der er mulighed for at skrue timetallet op i travle perioder og ned i fx eksamensperioder.
Baggrund
Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse som bibliotekar eller indenfor informations-
videnskab, arkiv- og dokumenthåndtering, datalogisk informationsbehandling eller andre studieretninger med fokus på organisering og struktur. Det er dog ikke et krav – det vigtigste er, at du er den rette person med sans for struktur og overblik
Desuden har du følgende færdigheder:
- Du er struktureret og kan lide at arbejde systematisk
- Du er imødekommende og hjælpsom
- Du har erfaring med digitale platforme og har interesse for IT og dokumenthåndtering
- Du trives med at tage ansvar og skabe overblik i en travl hverdag
- Du kommunikerer klart i både skrift og tale
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV og andre relevante bilag senest 11. januar. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 22. januar, hvor vi holder 1. samtale online og 27. januar, hvor vi holder 2. samtale i Fredericia.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent, Jesper Lykke Nederby Mathiesen på tlf. 6155 6096 eller PA, Anja Fagerlund på tlf. 2447 7633.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Vi ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.
Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 11. januar 2026
Lokation: Fredericia
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

