Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studiejob/deltidsjob: Projektmedarbejdere til UngeCentrum i Næstved

Næstved Kommune



Brænder du for at skabe fede oplevelser og være med til at udvikle et sted, hvor unge mødes, lærer og har det sjovt? Så har vi et spændende studiejob/deltidsjob til dig!

Vi søger to engagerede projektmedarbejdere, der skal være med til at udvikle og drive Studiecenteret og UngeCentrum – Næstveds nye samlingspunkt for unge, hvor faglighed, trivsel og netværk er i centrum.

Dine opgaver
Som projektmedarbejder bliver du en vigtig del af huset og får mulighed for at præge udviklingen. Du skal:

  • Idéudvikle og planlægge aktiviteter og events sammen med unge – og facilitere dem, så de tager medejerskab.
  • Planlægge og afholde workshops, oplæg og sociale arrangementer i eftermiddags- og aftentimerne.
  • Skabe fællesskab og energi i huset – og være med til at gøre UngeCentrum til et attraktivt sted for unge i Næstved.
  • Bidrage til den daglige drift af UngeCentrum – eksempelvis bage kage til et arrangement, opsætte borde og stole og stå for oprydningen efterfølgende.
  • Understøtte SoMe kollega med materialer og kommunikation.

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • Er studerende eller har en relevant baggrund – måske med interesse for events, kultur eller kommunikation.
  • Har en eventmager i maven og elsker at skabe oplevelser, der samler mennesker.
  • Er udadvendt, idérig og trives med at udvikle ting i fællesskab.
  • Kan tage ansvar og arbejde selvstændigt – men også samarbejde med unge og kolleger.
  • Har mulighed for at arbejde i eftermiddags- og aftentimerne.
  • Kender til ungemiljøet i Næstved og ved, hvad der fanger

Vi tilbyder

  • Et job med stor indflydelse og mulighed for at sætte dit præg på Næstveds nye ungdomsmiljø.
  • En arbejdsplads med højt til loftet, nyrenoverede lokaler og masser af energi.
  • Et team, der arbejder for og med unge – og hvor dine idéer bliver taget alvorligt.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Løn: 157,28 kr. pr. time samt aftentillæg.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 2. februar 2026

Arbejdstid pr. uge ca.15-20 timer. Vi er fleksible ift. studie og eksamensperioder.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Studiecenterleder Line Bruun Bertelsen på telefon 2371 4277.

Ansøgningsfrist den 19. januar 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune

Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.

Afdeling: Center for Unge og Uddannelse

Ansøgningsfrist: 19 January 2026

Placering: Jernbanegade 10-12, 4700, Næstved

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Næstved Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Næstved Kommune

Hovedkontor: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2949936//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT