Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Forretningsudvikling i Salling Stormagasiner

Salling Stormagasiner



Har du et strategisk og analytisk mindset? Tager du naturligt ansvar for at få ting til at ske? Drømmer du om at få praktisk erfaring med forretningsudvikling og management consulting? Så er det måske dig, vi søger som vores nye studentermedhjælper i Forretningsudvikling hos Salling Stormagasiner.

Salling Stormagasiner er på en spændende vækstrejse, og i 2026 åbner vi blandt andet vores første to butikker i København. Vi søger derfor en ambitiøs og nysgerrig studentermedhjælper, der vil understøtte eksekveringen af en ambitiøs strategi og bidrage til den fortsatte udvikling af både vores fysiske stormagasiner og webshop.

I Forretningsudvikling arbejder vi tæt sammen med den øverste ledelse og på tværs af hele organisationen. Vi driver strategiske og operationelle projekter, der optimerer og øger rentabiliteten af virksomheden – med kort vej fra idé til handling. Som studentermedhjælper får du praktisk erfaring med forretningsudvikling og management consulting med en unik mulighed for at bidrage direkte til Sallings aktuelle udvikling – herunder ekspansionen af Salling i København, styrkelse af Salling’s IT-fundament på tværs af organisationen samt understøttelse af vores online vækst på Salling.dk gennem realiseringen af vores ambitiøse digitale mål. Du vil spille en central rolle i de igangværende projekter, optimering af processer og forberedelse af visuelle og indsigtsfulde præsentationer til både intern og ekstern brug, hvor du får erfaring med at kommunikere til forskellige stakeholders.

Du bliver en del af et mindre team, der arbejder på tværs af Salling Stormagasiner, og du får arbejdsplads på Sallings hovedkontor i Fiskergade, Aarhus.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Udarbejde strukturerede og visuelt stærke slides og præsentationer
  • Kommunikere indsigter og resultater til forskellige stakeholders, herunder senior beslutningstagere
  • Bidrage med ad-hoc analyser og anbefalinger i forbindelse med eksekvering af strategi og fokusområder
  • Assistere i projektopsætning, projektstyring og forbedring af interne processer
  • Udvikling og opsætning af redskaber til opfølgning og evaluering af projekter og strategiske initiativer

Hvem er du?

  • Du er i gang med en relevant videregående uddannelse (fx HA, cand.merc. el.lign.)
  • Du har stærk interesse for forretningsudvikling og management consulting
  • Du arbejder struktureret og formår at bevare overblikket i et dynamisk og tempofyldt miljø
  • Du tager initiativ, arbejder selvstændigt og har et stærkt drive for at lære og udvikle dig
  • Du behersker dansk og engelsk flydende i skrift og tale
  • Du har erfaring med, eller lyst til at lære, Excel og PowerPoint

Vi tilbyder

  • En spændende og fleksibel stilling på cirka 15-20 timer om ugen
  • En unik mulighed for at få indsigt i og spille en aktiv rolle i en organisation i en rivende udvikling
  • Et lille team med tæt samarbejde og mange forskellige arbejdsopgaver
  • Ansvar for egne opgaver og løbende feedback i tæt sparring med teamet
  • Træning i at tilpasse kommunikation og budskaber til forskellige modtagere og stakeholders
  • Mulighed for at opbygge en solid værktøjskasse inden for forretningsudvikling og management consulting

Spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Management Consultant Emilie Ring Skovsen på +45 2095 2833 for yderligere information om jobbet.

Er du den rette?
Send dit CV og ansøgning snarest muligt og senest d. 15. januar 2026. Vi behandler ansøgningerne løbende og besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

Placering
Fiskergade 62, 8000 Aarhus C

Startdato
2026-02-02

Ugentlige arbejdstimer: 15

Jobtype: Deltid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Salling Stormagasiner



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Salling Stormagasiner

Hovedkontor: Bjødstrupvej 18, 8270 Højbjerg

I stormagasinet Salling finder du alt under ét tag. I det eksklusive stormagasin kan du finde kendte mærkevarer, eksklusivt design og de nyeste tendenser inden for både tøj, mad og boligindretning.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2951441//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT