Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Lillevang søger pædagog – område øst

Næstved Kommune



Et sted med ro, tydelighed og relationer, der bærer.

Lillevang søger en uddannet pædagog til en deltidsstilling på 20 timer. Stillingen er finansieret via bevilling til personlig assistance, og ansættelsen er derfor afhængig af denne, hvor timer vurderes årligt.

Om stillingen
Du ansættes som pædagog og indgår i den daglige pædagogiske praksis sammen med det øvrige personale.

Vores hverdag er organiseret med åben plan, caféstruktur og udflugter ud af huset mandag til fredag. Du skal derfor trives i en fleksibel og praksisnær hverdag, hvor pædagogikken udfolder sig både inde og ude.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • at indgå aktivt i vores daglige pædagogiske praksis
  • at understøtte og aktivt deltage i børnefællesskaber og leg
  • at skabe ro, struktur og forudsigelighed i hverdagen
  • at samarbejde tæt med forældre, kolleger og ledelse

Hvem søger vi?
Vi søger dig, der:

  • er uddannet pædagog
  • arbejder roligt, nærværende og relationskompetent
  • trives i en praksisnær rolle med bevægelse og variation
  • kan arbejde struktureret og professionelt i hverdagen
  • har forståelse for børns forskellige behov i fællesskabet

Hvem er vi?
Lillevang er en mindre bybørnehave i Næstved med plads til op til 53 børn i alderen 3–6 år.
Vi arbejder bevidst med små børnefællesskaber, hvor tid, fordybelse, trivsel og udvikling er fundamentet.

Udelivet er en integreret del af vores hverdag, vi har høns og kaniner samt en stor og smuk køkkenhave, etableret i tæt samarbejde med forældre og personale.

Praktiske oplysninger

  • Stillingen er på 20 timer pr. uge
  • Stillingen er afhængig af bevilling til personlig assistance, som vurderes årligt, og så længe bevillingen er tilknyttet Lillevang
  • Samtaler afholdes løbende – stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
  • Arbejdssted: Lillevang, Lillevang 2, 4700 Næstved
  • Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Louise de Fries, daglig leder i Lillevang, ved at sende en sms på 23 39 07 76 – så vil du blive kontaktet.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.

Afdeling: Børnehaven Lillevang

Ansøgningsfrist: 07 April 2026

Placering: Lillevang 2, 4700, Næstved

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Næstved Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.04.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Næstved Kommune

Hovedkontor: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2956417//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT