Studentermedhjælper til policyarbejde i Center for Organisation og Politik
Københavns Kommune
Søg jobbet
Område: Øvrige
Politik og administration
Ansøgningsfrist: 01.02.2026
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer
Jobtype: Studenterjob/fritidsjob
Søg jobbet
Vil du gerne bidrage til politisk betjening på et højt fagligt niveau?
Og synes du, at samarbejde på tværs i en politisk styret organisation er sagen?
Så er du måske vores nye studentermedarbejder i Læring og Politik i Center for Organisation og Politik.
Om enheden
Læring og Politik er en del af Center for Organisation og Politik i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Vi forbereder de politiske sager til Børne- og Ungdomsudvalget, herunder indarbejdelse af ny national lovgivning og håndtering af løbende politiske ønsker om forandring. Centeret fungerer som bindeled mellem direktion, politikere og resten af forvaltningen og har en central rolle i den politiske beslutningsproces.
Dine opgaver
Som studentermedarbejder i Læring og Politik bliver du en del af et team på 8-10 medarbejdere, og her vil du få en bred berøringsflade og blive inddraget i både faglige, analytiske og praktiske opgaver, herunder
- bidrage til udarbejdelse og kvalitetssikring af politiske sager til Børne- og Ungdomsudvalget
- formidle komplekst fagligt og økonomisk materiale til politikerne
- udarbejde indstillinger, oplæg og notater, både som skribent og som korrekturlæser
- bidrage til koordinering og opfølgning på politiske sager
- forberede møder for direktionen og understøtte politiske processer
- deltage i afvikling af workshops og inddragelsesprocesser, fx for skoleledere og institutionsledere
- bidrage til udarbejdelse af svar på politikerspørgsmål, borgmestersvar og lignende
- løse ad hoc-opgaver i en travl og dynamisk enhed
Du vil arbejde tæt sammen med faglige og økonomiske eksperter, ledere og medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen samt med kolleger i andre forvaltninger i Københavns Kommune.
Om dig
Vi forestiller os, at du
- læser en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse (fx statskundskab, politik og forvaltning, samfundsfag, sociologi, økonomi eller lignende)
- er i starten af din kandidatuddannelse og hverken helt ny eller tæt på afslutning
- er analytisk skarp og kan formulere dig præcist, både skriftligt og mundtligt
- har flair for at skrive og er en sikker formidler
- har sans for samarbejde, processer og politisk betjening
- arbejder selvstændigt og er opsøgende i forhold til, hvor du kan bidrage
Vi tilbyder
- et studierelevant job tæt på det politiske beslutningsrum
- indblik i politisk betjening i Danmarks største forvaltning
- et fagligt stærkt og udviklende arbejdsmiljø med højt til loftet og imødekommende, dygtige kolleger
- en god onboarding og introduktion til opgaver, kultur og arbejdsfællesskab
Center for Organisation og Politik består samlet set af ca. 70 medarbejdere med en bred vifte af akademiske generalistkompetencer.
Løn- og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen med fleksibilitet i eksamensperioder. Vi ønsker, at du kanstarte hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med relevant faglig organisation. Arbejdsstedet er i Hans Nansens Gård, Dahlerupsgade, tæt på Vesterport Station.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Tina Bo Kristiansen på 21 54 60 54/[email protected].
Søg via linket senest søndag den 1. februar 2026
Vi planlægger at holde samtaler tirsdag den 3. og onsdag den 4. februar.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

