Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Teknisk designer – vær med til at forme OK’s fremtid

OK a.m.b.a.



Hos OK er vi på en spændende vækstrejse og investerer massivt i fremtiden. Vi bygger el-ladestationer, vaskehaller og tankanlæg - og vi har brug for dig til at gøre visionerne til virkelighed!

”Vi hjælpes ad, men du får ansvar for egne opgaver og bliver projektledernes højre hånd,” fortæller Helle Risgaard, Tegnestueleder, Design & Administration .

Som teknisk designer får du en central rolle i hele processen - fra idé til færdigt byggeri. Du bliver en vigtig sparringspartner og får opgaver, der rækker ud over klassisk tegnearbejde, så din hverdag bliver både varieret og spændende.

Dine primære opgaver:

  • Projektering og skitsering til byggeprojekter
  • Myndighedsansøgning og sagsbehandling
  • Indhentning af projektdokumentation
  • Færdigmelding og afrapportering

Du får et tæt samarbejde med vores tekniske afdeling, som tæller 38 dygtige kolleger. Du bliver en del af teamet Design & Administration, hvor vi sidder 4 tegnere, 2 kontorassistenter og en studentermedhjælper.

Vi tilbyder

  • Et stærkt og energisk team, hvor der altid er plads til grin
  • Fleksibilitet, så du kan jonglere både arbejde og privatliv
  • Rig mulighed for både faglig og personlig udvikling samt efteruddannelse
  • En lang række personalefordele – sundhedsforsikring, tandforsikring og rabataftaler, samt en aktiv personaleforening med fredagsbar, quizzer, løbearrangementer og sociale arrangementer

Stillingen er med ansættelse på vores hovedkontor i Viby, hvor vi tilbyder en lækker kantineordning med både morgenmad, frokost og alt derimellem.

Vores øjne er rettet mod dig, der

  • Har erfaring som teknisk designer, teknisk assistent el.lign. - gerne indenfor bygge- og anlægsbranchen
  • Mestrer CAD-programmer, herunder AutoCAD, og gerne har kendskab til VectorWorks og Dalux
  • Har erfaring med myndighedsbehandling og gældende lovgivning inden for byggeri
  • Er struktureret, detaljeorienteret og kvalitetsbevidst

Vi er en virksomhed med fart på, så vi søger vi en kollega, der trives med at have flere projekter i gang samtidig – og kan bevare overblikket, når tempoet stiger.

Som person er du samarbejdsorienteret og en udpræget teamplayer der tror på, at man lykkes bedst som et team. Da myndighedsansøgninger fylder en del i stillingen, er det er kriterie, at du taler og skriver dansk.

Er du klar til at tegne OK’s fremtid?
Så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning og CV. Ønsket opstart er 1. maj 2026.

Har du spørgsmål til stillingen? Så er du mere end velkommen til at kontakte Tegnestueleder Helle Risgaard på tlf. 4032 7183.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos OK a.m.b.a.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.05.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


OK a.m.b.a.

Hovedkontor: Åhave Parkvej 11, 8260 Viby J

OK er meget mere end tankstationer og sjove reklamer på TV. OK er 600 dygtige medarbejdere, som hver dag spiller sammen for at opfylde danskernes energibehov. I OK er vi dygtige til at omstille os – faktisk har vi mere end 100 års erfaring på energimarkedet. Vi har fokus på forbrugernes behov, og derfor er vi med på rejsen mod flere alternative energiformer.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2957010//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT