Teknisk designer – vær med til at forme OK’s fremtid
OK a.m.b.a.
Hos OK er vi på en spændende vækstrejse og investerer massivt i fremtiden. Vi bygger el-ladestationer, vaskehaller og tankanlæg - og vi har brug for dig til at gøre visionerne til virkelighed!
”Vi hjælpes ad, men du får ansvar for egne opgaver og bliver projektledernes højre hånd,” fortæller Helle Risgaard, Tegnestueleder, Design & Administration .
Som teknisk designer får du en central rolle i hele processen - fra idé til færdigt byggeri. Du bliver en vigtig sparringspartner og får opgaver, der rækker ud over klassisk tegnearbejde, så din hverdag bliver både varieret og spændende.
Dine primære opgaver:
- Projektering og skitsering til byggeprojekter
- Myndighedsansøgning og sagsbehandling
- Indhentning af projektdokumentation
- Færdigmelding og afrapportering
Du får et tæt samarbejde med vores tekniske afdeling, som tæller 38 dygtige kolleger. Du bliver en del af teamet Design & Administration, hvor vi sidder 4 tegnere, 2 kontorassistenter og en studentermedhjælper.
Vi tilbyder
- Et stærkt og energisk team, hvor der altid er plads til grin
- Fleksibilitet, så du kan jonglere både arbejde og privatliv
- Rig mulighed for både faglig og personlig udvikling samt efteruddannelse
- En lang række personalefordele – sundhedsforsikring, tandforsikring og rabataftaler, samt en aktiv personaleforening med fredagsbar, quizzer, løbearrangementer og sociale arrangementer
Stillingen er med ansættelse på vores hovedkontor i Viby, hvor vi tilbyder en lækker kantineordning med både morgenmad, frokost og alt derimellem.
Vores øjne er rettet mod dig, der
- Har erfaring som teknisk designer, teknisk assistent el.lign. - gerne indenfor bygge- og anlægsbranchen
- Mestrer CAD-programmer, herunder AutoCAD, og gerne har kendskab til VectorWorks og Dalux
- Har erfaring med myndighedsbehandling og gældende lovgivning inden for byggeri
- Er struktureret, detaljeorienteret og kvalitetsbevidst
Vi er en virksomhed med fart på, så vi søger vi en kollega, der trives med at have flere projekter i gang samtidig – og kan bevare overblikket, når tempoet stiger.
Som person er du samarbejdsorienteret og en udpræget teamplayer der tror på, at man lykkes bedst som et team. Da myndighedsansøgninger fylder en del i stillingen, er det er kriterie, at du taler og skriver dansk.
Er du klar til at tegne OK’s fremtid?
Så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning og CV. Ønsket opstart er 1. maj 2026.
Har du spørgsmål til stillingen? Så er du mere end velkommen til at kontakte Tegnestueleder Helle Risgaard på tlf. 4032 7183.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
