Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Efterforsker til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden)

Justitsministeriet



Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) søger en efterforsker
Politiklagemyndighedens kerneopgave er at behandle adfærdsklager og efterforske anmeldelser om strafbare forhold begået af politipersonale og andet personale i politiet og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver eller opgaver, der relaterer sig til retshåndhævelse eller straffeforfølgning. Herudover iværksætter Politiklagemyndigheden efterforskning, når en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben eller imens den pågældende var i politiets varetægt. Politiklagemyndigheden er en selvstændig myndighed, der udøver sine funktioner i fuld uafhængighed.

Dine opgaver og kompetencer
Som efterforsker vil du primært komme i berøring med efterforskning af straffesager, men behandling af adfærdssager kan også forekomme. Politiklagemyndighedens efterforskninger består hovedsageligt af afhøringer. Det er derfor vigtigt, at du har kompetencer i relation til afhøring og har bred erfaring med afhøring. Desuden er det vigtigt, at du har kendskab til og kan bruge de værktøjer og metoder, der knytter sig til bestemmelserne om efterforskning i retsplejeloven.

Der vil blive lagt vægt på evne og vilje til tværfagligt samarbejde med Politiklagemyndighedens øvrige faggrupper, evne til selvstændig efterforskning og fleksibilitet i forhold til især tjenestetidsomlægning med kort varsel. Du vil indgå i en vagtordning, hvor du i kortere perioder har vagt og skal foretage udrykning til alvorlige hændelser (sager, hvor personer er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben eller i politiets varetægt).

Hvem er vi?
Politiklagemyndigheden består af omkring 40 medarbejdere (jurister, efterforskere, kontorfunktionærer, studentermedhjælpere m.fl.). Vi er beliggende centralt i Aarhus i nye og moderne lokaler. Efterforskningsgruppen består for tiden af 1 efterforskningschef, 9 seniorefterforskere, 1 efterforsker og 2 konsulenter.

Vi er en uafhængig myndighed, som behandler adfærdsklager og efterforsker straffesager vedrørende ansatte i politiet og anklagemyndigheden i Danmark, Grønland og på Færøerne. Vi medvirker til at sikre tillid til retssamfundet og sikrer retssikkerhed for alle involverede parter. Vi vil skabe tillid til, at politiklagesager behandles korrekt og uafhængigt og herunder sikre en effektiv sagsbehandling og løbende optimere vores sagsgange.

Politiklagemyndigheden er blevet styrket med en merbevilling som en del af flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden, der blev indgået i december 2025. Merbevillingen skal bidrage til at styrke Politiklagemyndighedens sagsbehandling og nedbringe sagsbehandlingstiden i Politiklagemyndighedens sager.

En styrket og mere effektiv sagsbehandling vil understøtte tilliden til, at politiklagesager behandles korrekt og uafhængigt og derved bidrage til at opretholde og styrke borgernes tillid til politiet. En nedbringelse af sagsbehandlingstiden vil betyde, at både borgere og politiansatte ikke skal vente unødigt på en afklaring af deres sag.

Hvad kan vi tilbyde?
Vi kan tilbyde et udviklende job på en dynamisk og uformel arbejdsplads med alsidige og udfordrende opgaver, hvor vi arbejder tværfagligt og tager fælles ansvar for opgaven. Du vil få varierede arbejdsopgaver og kunne sparre med og søge inspiration hos dygtige og engagerede kolleger og ledere. Vi ser mennesket bag kollegaen og har omtanke for hinanden og kan trygt dele fejl og bekymringer. Samtidig udvikler og forbedrer vi os for at styrke fagligheden og kvaliteten i opgaveløsningen.

Vi deler hus med Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler (Bevismiddeltilsynet), og du vil derfor også blive kollega med engagerede og dygtige medarbejdere i Bevismiddeltilsynet. Vi har hver vores fag- og arbejdsområde, men vægter det sociale sammenhold på tværs af myndighederne højt.

Du kan læse mere om Politiklagemyndigheden på www.politiklagemyndigheden.dk og LinkedIn.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 22. januar 2026 kl. 12.00, og vi forventer at holde samtaler i Aarhus i uge 5.

Stillingen søges elektronisk på www.politiklagemyndigheden.dk/om-os/ledige-stillinger. Relevante eksamenspapir, CV og evt. referencer bedes vedlagt ansøgningen.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen i Politiklagemyndigheden er klassificeret i statens lønramme 33/skalatrin 46 med et stillingsbestemt tillæg.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Tiltrædelse er snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til efterforskningschef Torben Simonsen, telefon 4178 3529.

Ansøgningsfrist: d. 22. januar 2026

Afdeling: Frederiks Plads 42, 8. og 9. sal 8000 Aarhus C

Lokation: Aarhus

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Justitsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Justitsministeriet

Hovedkontor: Slotsholmsgade 10, 1216 København K

The Ministry of Justice is responsible for the overall justice system, including the police, the prosecution, the courts of law, and the prisons and probation service. In addition, the Ministry is responsible for underlying agencies in the fields of family affairs, civil affairs and data protection.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2957157//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT