Revisorpraktikanter til januar 2027
RSM Danmark
Revisorpraktikanter til januar 2027
Hos RSM Danmark har vi en klar ambition om at udvikle nogle af branchens dygtigste medarbejdere. Derfor søger vi engagerede og ambitiøse studerende, der har lyst til at opbygge praktisk erfaring med revision af regnskaber og rådgivning af virksomheder inden for økonomi og forretningsudvikling.
RSM Danmark er landets 10. største revisionsvirksomhed. Med 15 kontorer og mere end 270 medarbejdere kombinerer vi nærhed til både kunder og kolleger med direkte adgang til et stærkt, fagligt netværk af eksperter. Gennem RSM Global indgår vi samtidig som en del af verdens 6. største revisionsnetværk.
Praktikophold januar 2027
Vi søger revisorpraktikanter til vores kontorer i København, Taastrup og Køge med opstart i januar 2027. I vores københavnske afdelinger vil du møde omkring 60 dygtige og engagerede kolleger, som brænder for at levere høj kvalitet til kunderne, bidrage til udviklingen af deres forretninger og ikke mindst styrke det sociale fællesskab. Vores kultur er præget af en uformel tone og flad struktur. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og sørger for, at der altid er plads til både faglig udvikling og sjove oplevelser sammen.
Praktikforløbet
Selvom det kan virke overvældende at vælge et praktikforløb som revisor, kan du trygt tage det første skridt hos os. Vores DNA “The Power of Being Understood” betyder, at vi tager os tid til at forstå dig, ligesom vi gør med vores kunder og kolleger. Dit talent står i centrum, og vi skaber de bedste rammer for, at du kan vokse både fagligt og personligt. Som praktikant får du;
- Tilknyttet en engagerede mentor, som sikrer et struktureret og lærerigt praktikforløb.
- Opbygget stærk, praksisnær faglighed og får ansvar, der matcher dit niveau.
- Tilbudt at deltage i afdelingsmøder, samarbejde på tværs og er med til sociale arrangementer.
- Mulighed for at fortsætte i en studiestilling efter praktikopholdet, mens du færdiggør din uddannelse.
- Mulighed for at tage første skridt mod en elevplads og en videre karriere hos os.
Bliv klogere på, hvordan vores medarbejdere oplevede deres praktikophold hos RSM - læs mere her: Praktik_A5_web.pdf
Hvad så herfra?
Vi afholder samtaler løbende, så hvis du læser til finansøkonom, financial controller eller en relevant bacheloruddannelse, er du velkommen til at sende din ansøgning hurtigst muligt. Du kan også møde os på karrieredage på Zealand i Køge og EK i København, hvor vores kolleger fortæller mere om hverdagen hos RSM og svarer på dine spørgsmål.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Silke Lyngaa
Talent & HR Specialist
Ansøgningsfrist:
Løbende
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

