Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Erhvervskandidat i Natur og Miljø – Aarhus Kommune med fokus på biodiversitet

Aarhus Kommune



Vil du være med til at skabe en grønnere, mere naturrig kommune – samtidig med at du læser en relevant kandidatuddannelse?
Aarhus Kommune søger en erhvervskandidat til Natur og Miljø. Stillingen er en 4-årig deltidsansættelse (ca. 25 timer/uge), hvor du arbejder tæt på praksis inden for natur, vand og miljø – samtidig med at du færdiggør din kandidatuddannelse.

Aarhus Kommunes grønne ambitioner
I Aarhus har vi klare målsætninger: Skov og natur skal dække 1/3 af kommunens areal. Det betyder, at vi er i fuld gang med en lang række natur- og vandprojekter, der skal skabe mere sammenhængende natur, styrke biodiversiteten og sikre adgang til flere naturoplevelser for borgere og besøgende.
I Naturafdelingen er vi 30 engagerede medarbejdere, der arbejder med myndighedsopgaver, projekter og udvikling i den grønne og blå natur. Vi administrerer bl.a. Naturbeskyttelsesloven, Vandløbsloven og Kystbeskyttelsesloven – og er samtidig drivkraften bag en lang række natur- og vandprojekter i samarbejde med EU, virksomheder og fonde.

Som erhvervskandidat bliver du integreret i afdelingens mange forskellige opgaver og bliver en del af denne udvikling.

Formålet med erhvervskandidatstillingen
Stillingen er en del af et strategisk samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitet, hvor målet er at:

  • koble kandidatuddannelse og praksis
  • styrke kommunens faglige kapacitet
  • skabe en langsigtet rekrutteringsmodel for naturvidenskabelige kandidater

Du får mulighed for at bringe din faglighed i spil fra dag ét, mens du gradvist får flere og mere komplekse opgaver.

Dine arbejdsopgaver
Du kommer til at arbejde med varierende myndigheds- og udviklingsopgaver som fx:

  • realisering af de nye Vand- og Naturparker
  • naturgenopretning, vandløbsrestaurering og lavbundsprojekter
  • implementering af EU’s miljø- og vanddirektiver
  • natursagsbehandling, der understøtter biodiversitet og grøn byudvikling

Derudover vil du:

  • deltage i projekter, hvor forskning, undervisning og praksis kobles
  • indgå i tværfaglige samarbejder på tværs af teams og afdelinger
  • få tilknyttet en mentor og indgå i et flerårigt udviklingsforløb
  • bidrage til at koble uddannelse og arbejdsmarked – fx gennem cases i undervisningen

Vi tilbyder

  • en inspirerende og varieret arbejdsdag tæt på naturfaglige problemstillinger
  • et udviklende job med gode muligheder for at anvende og udvide dine kompetencer
  • et stærkt fagligt og socialt miljø med 10 kollegaer i naturgruppen og 25 i naturafdelingen
  • engagerede samarbejdspartnere og en uformel omgangstone
  • fleksibilitet i forhold til studie, semesterskift og eksamensperioder
  • råderum til at præge dine opgaver og dit udviklingsforløb

Vi søger dig, der

  • er indskrevet på en relevant kandidatuddannelse (fx biologi, geologi, miljøvidenskab eller lignende)
  • brænder for natur, miljø og biodiversitet
  • gerne vil udforske mulighederne for at omsætte teori til praksis
  • er nysgerrig, samarbejdsorienteret og arbejder selvstændigt
  • har lyst til at indgå i et flerårigt udviklingsforløb med gradvist stigende ansvar

Rammer og vilkår

  • Deltid 25 timer/ugen. Startlønnen 18.600 kr. pr. måneden + pensionstillæg.
  • Ansættelsesperiode: 4 år (parallelt med kandidatuddannelsen)
  • Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst
  • Du får tilknyttet en mentor, som er ansvarlig for din faglige sparring og udvikling, samt en afdelingsleder, som har personaleansvaret.

Udviklingsperspektiv
Erhvervskandidatforløbet er et prøveprojekt i Teknik og Miljø, hvor du får en unik mulighed for både at forme din egen faglige retning og bidrage til udvikling af fremtidens rekrutterings- og kompetencemodel i Aarhus Kommune.
Vil du være en del af holdet?
Så tryk på ansøgningsknappen nedenfor og send os ansøgning og CV senest den 15. marts 2026. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Vi forventer at afholde samtaler i april 2026.

Vil du vide mere om stillingen, så er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Lene Vinther Larsen, tlf.: 2920 8154.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansæt­telsesvilkår. Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Natur

Ansøgningsfrist: 15 March 2026

Placering: Karen Blixens Boulevard 7, 8220, Brabrand

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.03.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Hovedkontor: Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2959562//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT