Studentermedhjælper til marketing og "piccolineopgaver"
Mornings ApS
Hos Mornings leder vi efter en studentermedhjælper, der har lyst til at blive en del af hverdagen på et digitalt bureau.
Du kommer til at arbejde med Mornings’ egen markedsføring og være tæt på den måde, vi som digitalt bureau tænker content, tone of voice og branding.
Samtidig bliver du en vigtig del af hverdagen på vores kontor i København, hvor du hjælper med de praktiske opgaver, der får bureauet til at fungere.
Hvem er Mornings?
Vi er et digitalt bureau med +10 års erfaring i digitale købsrejser, og vores ca. 40 kolleger hjælper vores kunder med alt fra udviklingsprojekter til digital marketing.
Stillingen er en kombination af marketingopgaver og bureau-/kontoropgaver og er oplagt for dig, der gerne vil have indblik i livet på et digitalt bureau, samtidig med at du opbygger konkret erfaring med tekst og content.
Dine arbejdsopgaver
Du kommer til at arbejde med Mornings’ interne markedsføringopgaver, hvor tekst og indhold fylder en stor del, herunder:
- Skrive og tilpasse opslag til LinkedIn og Instagram
- Skrive, redigere og optimere blogindlæg
- Forfine tekster og lave mindre rettelser på vores website
- Bidrage til nyhedsmails – både indhold og sproglig finpudsning
- Tilføje og kvalitetssikre undertekster til videoer
- Andre ad hoc marketingopgaver
Derudover vil du også varetage piccolineopgaver, som bidrager til, at kontoret fungerer i hverdagen:
- Vanding af planter
- Tømning og fyldning af opvaskemaskine
- Let oprydning i køkken og fællesområder
- Mindre indkøb til kontoret
- Andre praktiske ad hoc-opgaver på kontoret
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Er studerende inden for kommunikation, marketing eller lignende
- Skriver godt og kan lide at nørde med formuleringer, tone of voice og sproglig kvalitet
- Har øje for detaljer og kvalitet
- Er i starten af din uddannelse og har lyst til at være hos os i en længere periode
- Tager ansvar for dine opgaver og spørger, når der er noget, du er i tvivl om
Hvad tilbyder vi?
- Erfaring med tekst- og contentarbejde i et digitalt bureau
- Indblik i, hvordan marketing, content og branding spiller sammen
- Et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi kommer hinanden ved, og det er rart at gå på arbejde
- En social arbejdsplads med mindst 10 officielle medarbejderevents om året (frivillig deltagelse)
- En arbejdsplads, hvor vi sammen går op i at udvikle dig og fællesskabet
- Vi tror på frihed under ansvar
Praktisk information
Arbejdsplads: Du har din daglige gang på vores kontor i København (Nyhavn 16, 4. th.), hvor piccolineopgaverne løses. Marketingansvaret sidder i Odense, og samarbejdet om denne del foregår derfor online.
Arbejdstid: Gennemsnitligt 10-12 timer om ugen
Opstart: Februar-marts 2026
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Managing Director i København, Olivia Rosenstand, samt vores Brand Specialist i Odense, Betina Vestergård Jepsen, på følgende mailadresser:
Olivia: [email protected]
Betina: [email protected]
Lyder det som noget for dig, vil vi meget gerne høre fra dig!
Ansøgningsfrist:
28. februar 2026
Søg stillingen
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

