Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Web og kommunikation

Det Kgl. Bibliotek



Det Kgl. Bibliotek søger en studentermedhjælper til Web og kommunikation med ansættelse i Aarhus.

Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt, og vi forventer, at du kan arbejde mindst 10 timer ugentligt. Der vil være fleksibilitet i forhold til, hvornår du udfører opgaverne, så arbejdet kan passes sammen med dine studier.

For at komme i betragtning til stillingen skal du være aktivt studerende ved en lang- eller mellemlang videregående uddannelse.

Arbejdsopgaver
Du skal være med til at løse opgaver inden for disse hovedområder:

  • Oversættelser (engelsk) - systematisk sikre oversættelse og tilretning af tekster på www.kb.dk samt medvirke til vedligehold af ordbog for kb.dk
  • Hjemmeside - bygge, teste, publicere og kvalitetssikre indhold og funktionalitet
  • Medvirke til opfyldelse af webtilgængelighedskrav
  • Praktisk hjælp ved afholdelse af brugerundersøgelser og brugertest

Afhængig af dine kompetencer aftaler vi, hvordan du bedst kommer i gang, og vi giver dig den nødvendige oplæring og løbende sparring på opgaverne.

Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:

  • Du skal kunne dokumentere færdigheder i såvel dansk som skriftlig engelsk
  • Du skal være systematisk, omhyggelig og trives med deadlines
  • Du skal have lyst til og flair for at lære nye værktøjer at kende

Afdelingen
Stillingen er forankret i afdelingen Web og kommunikation, hvor vi bl.a. arbejder med indhold på, samt udvikling og vedligehold af Det Kgl. Biblioteks hjemmeside. Du kommer til at indgå i afdelingens Team Web, som består af seks faste medarbejdere og et skiftende antal studenter samt praktikanter.

Ansættelsesvilkår
For at komme i betragtning til stillingen skal du være aktivt studerende ved en lang- eller mellemlang videregående uddannelse. Vedhæft sammen med din ansøgning dokumentation på studieaktivitet.

Du ansættes i henhold til gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område – (OAO-fællesoverenskomsten) samt gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Ansættelse sker under forudsætning af et tilfredsstillende sikkerhedstjek. Det forudsættes desuden, at dette kan opretholdes under hele ansættelsen.

Den ugentlige arbejdstid er ca. 10 timer. Arbejdstiden tilrettelægges under hensynstagen til dit studie.

Ansættelsessted er Det Kgl. Bibliotek, Victor Albecks Vej 1, 8000 Aarhus C.

Praktiske oplysninger
Stillingen kan kun søges elektronisk via linket ”søg stillingen”.

Vedlæg din ansøgning, studiedokumentation, CV og eventuelle anbefalinger.

Ansøgningen skal være modtaget senest den 1. februar 2026.
Vi forventer at holde samtaler i uge 6.

Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til Tenna Eliasen på mail [email protected] eller telefon +45 5167 1308.

Ved eventuelle tekniske problemer, kontakt venligst HR Manager Talent Solutions Support på tlf. 7244 0644.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist: d. 1. februar 2026

Afdeling: Christians Brygge 8 1219 København K

Lokation: WOK

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Det Kgl. Bibliotek



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.02.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Det Kgl. Bibliotek

Hovedkontor: Søren Kierkegaards Plads 1, 1016 København K

Det Kgl. Bibliotek er en institution under Kulturministeriet. Vi leverer services og vidensformidling samt sikrer dansk kulturarv for eftertiden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2960642//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT