GEUS søger studentermedhjælpere til indsamling af seismisk data - Geologisk feltarbejde
GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Har du lyst til at komme med på geofysisk feltarbejde i den grønne omstillings tjeneste? GEUS søger 12 engagerede naturvidenskabelige studerende til at hjælpe med indsamling af nye seismiske data omkring Storvorde ved Aalborg i perioden 1. marts til 20. april.
Om stillingen
Du bliver en del af afdeling for Geofysik og Sedimentære Bassiner, hvor vi arbejder med energiressourcer og løser problemstillinger blandt andet gennem indsamling og behandling af data. De nye seismiske data skal bruges til at kortlægge undergrunden i et område, hvor der planlægges en ny boring til produktion af geotermisk energi.
Vi har brug for et antal studentermedhjælpere, som kan indgå i skift i løbet af den seismiske indsamling. Indsamlingen kommer til at foregå i perioden 1. marts til ca. 20. april, med pause fra 27. marts til 6. april, hen over påsken. Arbejdet bliver primært at:
- sætte seismiske nodes ud og måle deres position
- samle nodes ind og høste data
- køre og operere vores vibroseis trucks
- lave vibrationsmålinger ved nærtliggende huse
- hjælpe med at dokumentere hvad der bliver gjort
Arbejdet kommer til at ligge i skiftende perioder med feltarbejde og perioder uden arbejde. Der vil være en fleksibilitet for at få arbejdet til at passe med dine studier, men vi ser gerne at du i udgangspunktet kan være afsted i felten i mindst 6 dage ad gangen. Udover løn og dagpenge dækker GEUS udgifter til transport og ophold.
Hvem er du?
Du er aktiv studerende på et naturvidenskabeligt studie, gerne geologi eller geofysik.
Vi forestiller os at du:
- er vant til at arbejde i felten
- er struktureret, proaktiv og serviceminded
- helst kan arbejde i felten mindst 6 dage ad gangen.
- God til at kommunikere og samarbejde
Vi er dine nye kollegaer
Afdelingen er primært engageret i geologiske og geofysiske opgaver inden for energiressourcer, natur og miljø. Aktiviteterne omfatter deltagelse i nationale og internationale forskningsprojekter, kortlægning og forskning i samarbejde med de danske og grønlandske myndigheder i forbindelse med eksternt finansierede forsknings- og konsulentopgaver, specielt inden for CO2-lagring, geotermi og energilagring.
De ca. 22 specialiserede og dedikerede medarbejdere i afdelingen forsker og rådgiver inden for en bred vifte af geofysiske og geologiske emner relateret til den dybe undergrund ved hjælp af avancerede modellerings- og kortlægningsværktøjer som f.eks. bassinmodellering og kortlægning af geologiske strukturer.
Et arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling og trivsel
Der er mange gode grunde til, at du skal vælge et arbejdsliv i GEUS. Vi er en mangfoldig medarbejderskare på cirka 300 engagerede medarbejdere i GEUS. I GEUS er tillid og fleksibilitet nøgleord. Arbejdsmiljøet er levende, uformelt og internationalt. Vores arbejdsopgaver er alsidige, og der er god mulighed for, at du selv får indflydelse på udviklingen af din opgaveportefølje.
Vi prioriterer faglig udvikling, blandt andet ved at tilbyde adgang til kurser og anden efteruddannelse. Det sociale er også vigtigt i GEUS, og vi har for eksempel et rigt foreningsliv med personale- og kunstforening.
I GEUS prioriterer vi den enkelte medarbejders generelle trivsel højt. Vi prioriterer, at personaleledere er tæt på medarbejderne, og vi har fleksible arbejdstider, der muliggør, at du kan tilrettelægge dit liv, så der er plads til det, der betyder noget for dig. Hvis der er behov for en enkelt hjemmearbejdsdag, er der også mulighed for det.
Derudover har vi træningsfaciliteter med tilknyttet fysioterapi på arbejdspladsen.
Løn og ansættelsesforhold
Du bliver ansat som studentermedhjælper på ca. 10 timer/uge med stor fleksibilitet i forbindelse med f.eks. eksamensperioder.
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten.
Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker supplerende oplysninger, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Marie Keiding på tlf. 91333400 e-mail: [email protected] eller afdelingsleder Nina Skaarup tlf. 22221676 email: [email protected].
Er du interesseret?
Er du interesseret i stillingen, hører vi gerne fra dig. Ansøgningen skal være vedlagt dit CV samt relevante eksamenspapirer på dansk eller på engelsk.
Du kan sende din ansøgning ved at trykke på knappen ”Søg stillingen”. Ansøgningen sendes senest søndag den 1. februar 2026.
Ansøgninger eller andet materiale modtaget efter tidsfristen vil ikke blive taget i betragtning.
Ansøgningsfrist: d. 1. februar 2026
Afdeling: Øster Voldgade 10 1350 København K
Lokation: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
læs opslaget hos GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

