Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælp til Danmarks Oldtid

Nationalmuseet



Nationalmuseets enhed Samlinger under afdelingen Forskning og Kulturarv søger en timelønnet studentermedhjælp til at varetage opgaver inden for samlings- og forskningsområdet Danmarks Oldtid.

Arbejdsområder
Som studentermedhjælper vil du indgå i en bred vifte af opgaver, der relaterer sig til udvikling, vedligeholdelse og formidling af Danmarks Oldtids samlinger og arkiver, samt forskningsunderstøttelse. I perioden frem til juli 2026 vil en hovedopgave være at bistå professor Marianne Hem Eriksen og hendes forskningsteam med administrative og redaktionelle opgaver for det EU-finansierede forskningsprojekt BODY-POLITICS (for yderligere information om projektet, se www.body-politics.com).

Dine arbejdsopgaver vil primært være:

  • At assistere samlingens forskere og inspektører i det daglige arbejde
  • Registreringsopgaver, samt indgå i forvaltningen af samlingens fotoarkiv og billedsamling
  • Fotografering af genstande, skanning af arkiv- og billedmateriale, billedbehandling og udarbejdelse af kort og illustrationsmateriale
  • Redaktionelle opgaver (korrekturlæsning, rapportskrivning, håndtering af copyright mv)
  • Bistå besvarelsen af forespørgsler fra publikum, forskere og kollegaer på andre museer
  • Hjælp til løsning af diverse praktiske og administrative ad hoc-opgaver

Du vil blive introduceret til at få en grundig indføring i arbejdet.

Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:

  • Studerer forhistorisk arkæologi eller tilsvarende, gerne på første del af bacheloruddannelsen
  • Har erfaring med databaser, billedbehandling, Adobe Illustrator og ArcGIS, eller har flair for det digitale og lærer hurtigt
  • Besidder gode engelskkundskaber
  • Er i stand til at arbejde selvstændigt, systematisk og bevare overblik
  • Har en generel interesse for museer, arkiver og genstande

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden. Du bliver en del af et stærkt hold af studenter, og et godt netværk på tværs af Nationalmuseet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Din arbejdstid vil som udgangspunkt være gennemsnitlig 12 timer om ugen. Arbejdet foregår mandag til fredag i tidsrummet kl. 9-16. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK. Arbejdsstedet er Nationalmuseet København.

Nationalmuseet skal have mulighed for at vurdere en straffeattest til privat brug inden ansættelsen.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgning
Nationalmuseets ambition er at skabe en arbejdsplads, hvor forskellighed ikke blot tolereres, men aktivt fremmes og værdsættes. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi arbejder aktivt på at reducere bias i ansættelsesprocessen for at sikre en mangfoldig arbejdsstyrke og for at sikre, at vi ansætter de bedst egnede kandidater på baggrund af faglige og personlige kvalifikationer. Vi beder dig derfor om at undlade at tilføje et foto i dit CV.

Vi glæder os til at læse din motiverede ansøgning, som sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest onsdag den 28. januar 2026.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til samlingskoordinator Stine Schierup på telefon 4120 6103, [email protected] eller professor Marianne Hem Eriksen, [email protected]

Ansøgningsfrist: d. 28. januar 2026

Afdeling: Frederiksholms Kanal 12 1220 København K

Lokation: København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nationalmuseet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nationalmuseet

Hovedkontor: Ny Vestergade 10, 1471 København K

Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie. Det er Nationalmuseets ønske at gøre sine rige samlinger stadig mere tilgængelige, således at de danner et inspirerende udgangspunkt for forskning, undervisning, forståelse og tolkning af kulturhistorien.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2961372//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT