Studentermedarbejder til Regnskab (Kapitalmarked regnskab)
Jyske Bank
Er du en engageret studerende med interesse for de finansielle markeder, regnskab og data? Så har vi et spændende og udfordrende job som studentermedarbejder.
Jobbet
Til afdelingen, Regnskab i Jyske Bank søger vi en studentermedarbejder til forretningsområdet Kapitalmarked, som varetager Jyske Banks aktivitet inden for handel og investering.
I jobbet vil du få en solid indsigt i rapporteringen på et af koncernens centrale forretningsområder, Kapitalmarked, hvor opgaverne vil bestå af databehandling, afstemning, rapportering og analyse. Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt indenfor Kapitalmarked og vil bl.a. bestå af,
- Input til månedsrapportering
- Provisionsopgørelser for hele banken
- Kunderentabilitet
- Omkostningsopfølgning
- Indberetninger til Finanstilsynet
Effektivisering til automatiske processer og minimering af operationelle rutiner vil også være et fokuspunkt. Du vil få kendskab til store dele af forretningsområdet lige fra handel med værdipapirer til valuta og finansielle derivater.
Du kommer til at arbejde sammen med erfarne kolleger i Regnskab om at løse opgaver i et frit og uformelt miljø. Du vil ligeledes få vigtige relationer på tværs af afdelinger i banken i udførelsen af dine opgaver. Du får fleksibilitet med hensyn til planlægning af din arbejdstid, som vi forestiller os vil være 2 dage om ugen, og gerne flere sammenhængende dage ved månedsskifte, hvor der forekommer deadlines. I jobbet vil det være et krav, at du hurtigt sætter dig ind i programmering i SAS (oplæring, som kollegaerne selvfølgelig hjælper dig med), da det vil være et centralt omdrejningspunkt i dine opgaver.
Afdelingen
Afdelingen Regnskab i Jyske Bank er placeret i Silkeborg og har ansvar for at understøtte bankens ledelse og myndigheder med relevant og lovgivningsbestemt økonomi rapportering. Du vil indgå som studentermedarbejder i teamet, der arbejder med Kapitalmarked, hvor kunderne primært vil være ledelsen i forretningsområdet.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- er godt i gang med din bachelor (cand.merc., cand.oecon, cand.scient.oecon el.lign.)
- har et højt fagligt niveau
- har gode evner indenfor arbejde med data i Excel, og erfaring med SAS, SQL el. lign.
- har mulighed for at blive hos os i to år eller mere
- er god til at samarbejde og har et godt og smittende humør
Ansøgning
Lead, Kapitalmarked Regnskab, Morten Lyngsø Vester og Afdelingsdirektør Regnskab, Dennis H. Hansen vil tage sig af din ansøgning.
Vi sætter mangfoldighed højt på dagsordenen i Jyske Bank, og ser det som en fordel i mange sammenhænge og ikke mindst i opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.
Vi ser frem til at møde dig.
Kom tættere på Jyske Bank-koncernen
Hvis du har interesse i at blive klogere på os, kan vi anbefale dig at besøge vores hjemmeside, Jyske Bank TV eller LinkedIn.
Ansøgningsfrist: d. 13. februar 2026
Afdeling: Vestergade 8-16 8600 Silkeborg
Lokation: Silkeborg
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

