Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Idan og Vifo søger junioranalytikere

Idrættens Analyseinstitut / Play the Game



Junioranalytikere søges til analyser af idræt og folkeoplysning
STUDIEJOB: Vil du prøve kræfter med samfundsvidenskabelige analyser, dataindsamling, kortlægning og formidling? Og har du interesse for folkeoplysning og idræt? Så søger vi to metodestærke junioranalytikere (studentermedhjælpere) til vores institut, der rummer Idrættens Analyseinstitut, Videncenter for Folkeoplysning og Play the Game.
Skrevet af: Redaktionen

Nøgleord: Idan Vifo

Idrættens Analyseinstitut, Videncenter for Folkeoplysning og Play the Game er et samlet institut med cirka 30 medarbejdere, som arbejder med at skabe ny viden og indsigt i idræt og folkeoplysning gennem undersøgelser, analyser og arrangementer.

Vi kombinerer rollerne som forskere, konsulenter og formidlere, og som junioranalytiker hos os vil din opgave være at støtte og bidrage til arbejdet med indsamling, bearbejdning og formidling af data i forbindelse med:

  • spørgeskemaundersøgelser
  • kvalitative interviews
  • litteraturstudier
  • databaseopdateringer
  • andre kortlægninger

Du vil blive tilknyttet forskellige projekter og opgaver afhængig af dine kompetencer, ligesom du vil blive introduceret til arbejdet med at opdatere og udvikle facilitetsdatabasen (facilitetsdatabasen.dk), som er en af vores centrale aktiviteter. Derfor må du gerne uddybe dine kompetencer inden for kvantitativ og/eller kvalitativ metode i ansøgningen samt skrive, hvor lang tid du har tilbage af studiet.

Arbejdsmæssigt er du grundig og systematisk. Du skal både kunne arbejde selvstændigt og kunne indgå i samarbejder med andre. Du har godt kendskab til statistik og statistikprogrammer, men også kendskab til kvalitative metoder. Det er derfor også en stor fordel at have flair for at arbejde med Stata, Excel og databaser, ligesom du skal være velformuleret på skrift.

Vi forestiller os, at du er i gang med en samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse som f.eks. statskundskab, økonomi, antropologi, folkesundhedsvidenskab, uddannelsesvidenskab eller sociologi.

Du er selvstændig, proaktiv og interesserer dig for civilsamfundet, frivillighed, folkeoplysningens og idrættens rolle i samfundet og har måske selv erfaringer fra forenings- og fritidslivet. Disse egenskaber får du brug for, når du assisterer vores analytikere med planlægning og afvikling af fokusgrupper, udvikling af spørgeskemaundersøgelser, transskribering af interviews, desk-research og andre praktiske opgaver.

Du bliver en del af et miljø, hvor en uformel tone går hånd i hånd med høj faglighed, og hvor du vil kunne sparre med andre junioranalytikere. Flere gange om året har du desuden mulighed for at deltage i sociale arrangementer såsom fredagsbarer og idrætsaktiviteter.

Arbejdstiden er 10-15 timer om ugen, og vi tager hensyn til, at jobbet skal passe med dit studie. Deadline for ansøgning er 11. februar 2026. Send din ansøgning, CV og karakterudskrift til [email protected] og skriv ’Junioranalytiker’ i emnefeltet. Vi afvikler samtaler 24. februar og håber på opstart fra 1. marts.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte centerleder i Vifo, Henriette S. Bjerrum, på [email protected] (Vifo) eller direktør Søren Ørgaard på [email protected].

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Idrættens Analyseinstitut / Play the Game



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.02.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Idrættens Analyseinstitut / Play the Game

Hovedkontor: Frederiksgade 78B, 8000 Aarhus C

Idrættens Analyseinstitut er en selvejende institution, der skaber overblik over aktuel, samfundsorienteret idrætsforskning og stimulerer debat om idrætspolitiske spørgsmål.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2964073//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT