Studentermedarbejdere søges til ROCKWOOL Fondens Analyseenhed
Rockwool Fonden
Januar 2026
ROCKWOOL Fondens Analyseenhed søger lige nu flere fagligt stærke studentermedarbejdere til databehandling og analyse inden for samfundsrelevante emner. Hvis du har lyst til at anvende dine kompetencer fra studiet i praksis og blive en del af et hyggeligt og socialt studentermiljø i hjertet af København, skal du overveje at søge dette job.
Analyseenheden producerer uafhængige og troværdige samfundsanalyser, målrettet den brede befolkning og beslutningstagere. Vi dækker fondens forskningsområder bredt, herunder bl.a. arbejdsmarked, indvandring, uddannelse, familie og sociale forhold, og vi arbejder tæt sammen med fondens mange forskere.
Vores studentermedarbejdere spiller en vigtig rolle i udarbejdelsen af vores analyser. Arbejdet baserer sig typisk på analyser af mikrodata fra danske registre, men også spørgeskemadata og makrodata inddrages.
Hvem er du?
Vi søger selvstændige, dygtige og engagerede samfundsvidenskabsstuderende (økonomi, sociologi, statskundskab, e.l.), som har mindst 1½ år tilbage på studiet og kan arbejde ca. 15 timer om ugen. Arbejdstiden tilpasses dit skema, og der er stor fleksibilitet i forbindelse med opgaver og eksamener. Ud over solide teoretiske kundskaber og faglige ambitioner vil følgende være en fordel:
- Erfaring med brug af statistiske software-pakker (Stata, Python e.l.)
- Erfaring med registerdata
- Interesse for og kendskab til den offentlige debat om samfundsøkonomi
- Interesse for formidling, gode skriftlige evner og samarbejdsevner
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi er en relativ ny enhed, som fortsat er under udvikling, og som på nuværende tidspunkt udgør seks analytikere og en række studentermedarbejdere. Vi tilbyder et levende analysemiljø i en forskningsinstitution og en attraktiv arbejdsplads centralt beliggende i København.
Undervejs vil der være rig lejlighed til at stifte bekendtskab med dansk registerdata, nøgletal for dansk økonomi, samfundsvidenskabelig metode, samt empirisk baseret forskning, idet ROCKWOOL Fonden har til formål at producere ny, empirisk viden om aktuelle samfundsudfordringer på et uafhængigt grundlag.
Eksempler på tidligere analyser fra Analyseenheden inden for områder, som enheden allerede dækker:
- Sandsynligheden for førtidspension blandt ikke-vestlige indvandrere er på sit laveste i 17 år
- Lønmodtagerne har indhentet tabt købekraft – overførelsesindkomster må vente til 2029
- Ændringer i prøveformer giver øget kønsforskel i folkeskolens eksamener
Ansøgningsfristen er den 11.2.2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 8, som vil indebære en case. Ansøgningen vedlægges CV og eksamensudskrift. Stillingen kan søges via linket her.
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte chefanalytiker Lena Lindbjerg Sperling ([email protected] eller 28303826) eller analytiker Ingibjörg Sól Ingólfsdóttir ([email protected] eller 50225850). Yderligere oplysninger kan også findes på hjemmesiden.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

