Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til TV 2 Reklame: B2B-Marketing & Sponsorater

TV 2 DANMARK A/S



København

Snarest muligt

Er du dygtig til ord, nysgerrig på data og interesseret i tv- og mediebranchen?
Så har du nu chancen for at blive en del af TV 2 Reklames team for B2B-marketing og salg af tv-sponsorater. En stilling, hvor du både vil udbrede fængende budskaber og veldokumenterede effekter fra TV 2’s kommercielle univers på tværs af interne og eksterne kanaler samt supportere salget af tv-sponsorater.

Rollen og teamet
I B2B-marketingteamet arbejder vi med alt fra branding, leadgenerering, nyhedsbreve, e-mail automation, content på LinkedIn og tv2reklame.dk til support af salgspræsentationer og events. Som studentermedhjælper bliver du en vigtig del af et lille, ambitiøst team, der sætter en ære i at formidle indsigter og skabe synlighed for TV 2 som kommerciel partner for annoncører og bureauer.

Du vil få en alsidig rolle med både kreative, analytiske og praktiske opgaver:

  • Udarbejdelse af fængende tekster til LinkedIn (både organisk og betalt), hjemmeside (tv2reklame.dk) og salgsmateriale som programbeskrivelser, sponsoratpræsentationer og cases.
  • Omsætning af data og analyser fra mediebranchen til letforståelige indsigter.
  • Hjælp med opdatering og vedligeholdelse af e-mailmarketing.
  • Assistance med evaluering af marketingindsatser.
  • Støtte ved udviklingen af visuelt materiale (fx i Figma, videoer til sociale medier mv.).

Din profil
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelsei f.x. kommunikation, marketing, medievidenskab, kreativ kommunikation eller en beslægtet uddannelse fra fx. RUC, SDU, ITU, CBS eller DMJX. Gerne med minimum 1 år tilbage af studiet.

Du er dygtig til sprog og kan skrive klart, præcist og fængende. Derudover er du dygtig til analyse og er tryg ved at arbejde med tal og data (Excel, Adobe Analytics mv.). Du kan genkende dig selv i følgende:

  • Er nysgerrig, god til at holde struktur og have styr på detaljer.
  • Initiativtager og trives med at arbejde på egen hånd.
  • Har interesse i eller kendskab til mediebranchen (måske har du erfaring fra bureau eller mediehus).
  • Har erfaring med Figma, grafisk arbejde, mindre videoproduktioner.
  • Har kendskab til paid social – kampagneopsætning og -evaluering.
  • Har kendskab til CRM og e-mailmarketing/marketing automation (vi bruger Microsoft 365 og Click).

Du bliver en del af et engageret team på TV 2s kontor på Teglholmen i København i afdelingen TV 2 Reklame, hvor du får mulighed for at arbejde tæt sammen med mediespecialister inden for salg, marketing og contentproduktion. Vi er et inkluderende team, der sætter pris på samarbejde, højt humør og humor, og vi arbejder professionelt med at skabe kreative tv-reklamekampagner med danske annoncører og bureauer.

TV 2 som arbejdsplads
TV 2 er Danmarks kommercielle public service‑virksomhed. Vores opgave er at begejstre, oplyse og forbinde – at skabe indhold, der samler danskerne på tværs af TV 2 Play, tv2.dk og vores kanaler. Vi er ejet af den danske stat og leverer public service på kommercielle vilkår.

Som moderne virksomhed arbejder vi hver dag for at gøre public service personlig – med målet om at samle alle – en for en i en tid med ændrede medievaner og skarp international konkurrence. Hos os bliver du del af en arbejdsplads med høj faglighed, fleksible rammer og respekt i samarbejdet, og vi arbejder målrettet med trivsel, ligestilling og inklusion. Vi har kontorer på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.

Søg jobbet
Send os dit CV og en kort motivation via formularen herunder. Vi holder løbende samtaler og lukker stillingen, når den rigtige kandidat er fundet. Ansættelse snarest muligt efter aftale.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Annica Engelund-Sørensen
Digital Marketing Manager

[email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos TV 2 DANMARK A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


TV 2 DANMARK A/S

Hovedkontor: Teglholm Alle 16, 2450 København SV

TV 2 DANMARK A/S er et 100 procent statsligt aktieselskab med cirka 1.000 ansatte. Virksomheden driver TV 2, der er landets mest sete tv-kanal, og søsterkanalerne TV 2 NEWS, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV 2 SPORT og TV 2 FRI, samt TV 2s tv-tjeneste på net, mobiltelefon og tablet, TV 2 PLAY – tv2play.dk. Dertil kommer bl.a. internet-portalen tv2.dk, der er blandt landets mest anvendte.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2964676//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT