Arkitektskolen Aarhus søger en studentermedhjælper til visuel formidling og kommunikation
Arkitektskolen Aarhus
Send ansøgning
Administrationen
Har du et visuelt blik, sans for formidling og lyst til et studiejob tæt på hverdagen på Arkitektskolen Aarhus? Så søger vi lige nu en studentermedhjælper til skolens kommunikationsteam.
Du kommer til at arbejde med opdatering af skolens hjemmeside aarch.dk, opsætning af nyhedsbreve, layout af plakater og invitationer samt udarbejdelse af korte vejledninger – alt sammen inden for skolens grafiske rammer. Det kræver, at du kan arbejde hjemmevant i Adobe-pakken, har en god visuel forståelse og kan formulere dig klart på både dansk og engelsk.
Vi leder efter dig, der:
- Har flair for visuel kommunikation og kan arbejde i Photoshop og InDesign
- Kan formidle kort, præcist og med blik for målgruppen
- Kan arbejde selvstændigt og er serviceminded
- Gerne har erfaring med CMS (WordPress) – eller lyst til at lære det
Vi tilbyder:
- Et alsidigt og fleksibelt studiejob
- Gode kolleger og en uformel tone
- 8-10 timer om ugen
Løn og ansættelse
Ansættelsen er tidsbegrænset til et år med mulighed for forlængelse. Din ansættelse sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område, samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og
it-medarbejdere (HK) og de hertil indgåede lokalaftaler.
Arbejdssted
Arkitektskolen Aarhus, Exners Plads 7, 8000 Aarhus C.
Ansøgningsfrist
Der vil løbende blive indkaldt til samtale, så send os din motiverede ansøgning hurtigst muligt.
Vi skal have modtaget din ansøgning senest mandag den 2. februar 2026.
Tiltrædelse
Hurtigst muligt.
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamkoordinator i Kommunikation Signe Janderup på 8936 0199 / [email protected].
Vores vision
På Arkitektskolen Aarhus mener vi, at arkitektur skal påvirke verden og skabe bæredygtige rammer for de mennesker, der lever i den. Derfor uddanner vi arkitekter, der med nye ideer og relevante løsninger kan skabe værdi for fællesskabet i en foranderlig verden. En verden, der i stigende grad udfordrer os til at tænke kreativt for at eksistere, for at bo og for at trives.
Vi gør det ved at arbejde tæt sammen med andre faggrupper, ved at omfavne nye teknologier, ved at vove eksperimentet og ved konstant at tilegne os nye færdigheder.
Igennem vores kunstneriske tilgang finder vi nye veje. Gennem videnskabelige undersøgelser finder vi nye svar. Og gennem praktisk udførelse bliver vores teoretiske viden til faglig kunnen.
Vores ambition er at være en skandinavisk eliteinstitution for arkitekturudvikling. Vi vil uddanne de bedste arkitekter ved at optage de mest egnede – de mest talentfulde og motiverede studerende.
Vi tager ansvar for og engagerer os i det samfund, vi er en del af.
Engaging through Architecture
Læs mere om skolen på aarch.dk
Ansættelsesform
Tidsbegrænset ansættelse mere end 6 måneder
Arbejdstid
Deltid
Startdato
Hurtigst muligt
Antal ledige stillinger
1
Beskæftigelsesgrad
Ca. 8-10 timer ugentligt
By
Aarhus
Region
Midtjylland
Land
Danmark
Referencenummer
2026/1
Kontakt
- Signe Janderup, 89360199
Publiceret
16.01.2026
Sidste ansøgningsdag
02.02.2026
Send ansøgning
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

