Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til fakultetssekretariatet ved Aarhus BSS

Aarhus Universitet (AU)



Kunne du tænke dig at være studentermedhjælper i et sekretariat, der understøtter den
øverste ledelse på fakultetet?

Så skal du søge jobbet som studentermedhjælper i fakultetssekretariatet på Aarhus BSS, hvor du får mulighed for at få erhvervserfaring og at bruge den viden, som du har med fra dit studie.

Udvalgsbetjening og journalisering
Du vil komme til at arbejde i fakultetssekretariatet, hvor vi sammen varetager ledelsesunderstøttende opgaver, herunder rådgivning, sekretariats- og udvalgsbetjening, sagsbehandling, projektledelse samt udviklings- og strategiarbejde.
Din primære opgave er at understøtte dette arbejde eksempelvis med assistance ifm. udvalgsbetjening, journalisering, intern mailkorrespondance, opdatering af hjemmeside, opsætning af nøgletal, korrekturlæsning, booking af møder og hjælp med ad hoc opgaver. I takt med, at du får erfaring med opgaverne, vil du også få mere ansvar.

Systematisk og serviceorienteret
Du er i gang med en relevant uddannelse, og da der er en del oplæringstid håber vi, at du har lyst til at være hos os i længere tid under dit studie. Du vil trives godt, hvis du har interesse for universitetsverdenen og har en god organisationsforståelse. Det er en fordel i jobbet, hvis du har kendskab til Aarhus BSS og Aarhus Universitet.

Det er vigtigt, at du har IT-flair, og vi håber, at du har et særligt godt kendskab til Outlook og Excel. Det er en forudsætning, at du taler og skriver på et højt niveau både på dansk og engelsk. Da du skal bistå os i forskellige sekretariatsfunktioner, er det vigtigt, at du synes bredden af opgaverne er spændende og er indstillet på at være fleksibel ift. din arbejdstid.

Som person er du systematisk, grundig og ansvarlig og du har lyst til at arbejde med alle slags opgaver – både dem med kød på og også de mere rutineprægede opgaver. I løbet af en dag kan du både oprette sager i sagssystemet Workzone, lave udkast til godkendelsesbreve, bistå med opsætning af nøgletal – og træde til, når du ser der er brug for det: måske mangler der kaffe på kanden, eller der skal ryddes af efter et møde. Det falder dig naturligt at tage ansvar, være grundig og samarbejde om at komme i mål.

Om os
Sekretariatet fungerer som ledelsessekretariat for fakultetets dekan, to prodekaner samt administrationschef. Sekretariatet består derudover af fem medarbejdere med reference til administrationschefen ved Aarhus BSS. Vi er ambitiøse, arbejder sammen på kryds og tværs og har en uformel omgangstone.

Aarhus BSS er et af de fem fakulteter på Aarhus Universitet og vi leverer førende forskning og uddannelse inden for de erhvervs- og samfundsvidenskabelige fag, og dimittender, som er eftertragtede på både det danske og internationale arbejdsmarked.

Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside: https://bss.au.dk

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Rådgiver Lone Sannemann Jacobsen (mail: [email protected], mobil: +4530562189).

Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning, bedes du kontakte HR-koordinator
Mette Fisker Præstegaard (mail: [email protected], mobil: +93522807).

Arbejdssted
Fakultetssekretariatet, Bartholins Allé 10, Bygning 1323, 8000 Aarhus C.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK, og opstart i jobbet er hurtigst muligt. Du får stillet en arbejdsplads til rådighed hos os, og du vil typisk arbejde mindst otte timer om ugen. Vi tager selvfølgelig hensyn til din undervisning, eksamener mv., når vi aftaler arbejdstiden, men det er vigtig at du er fleksibel ift. arbejdstiden, da der kan forekomme spidsbelastningsperioder ifm. konkrete deadlines.

Ansættelsesprocedure
Ansøgningen skal indeholde relevant dokumentation for igangværende uddannelse, eventuel tidligere relevant beskæftigelse og relevante kvalifikationer i øvrigt.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Fakultetssekretariatet, BSS/Dean's Office

Ansøgningsfrist: 11 February 2026

Placering: Aarhus C Bartholins Allé 10

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.02.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Hovedkontor: Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet arbejder for at være et toneangivende, globalt orienteret universitet med højeste kvalitet i uddannelse og forskning og et stærkt engagement i samfundsudviklingen. Nysgerrighed er vores drivkraft og har været det siden Aarhus Universitets grundlæggelse i 1928. Fra de studerende på læsesalen til forskerne ved arbejdsbordet, laboratoriet og klinikken: Alle er vi drevet af trangen til at søge i dybet, skabe i nuet og virke for samfundet.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2965463//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT