Socialpædagoger til Midgården - Center for Botilbud og Beskæftigelse (CFBB)
Halsnæs Kommune
Vi søger socialpædagoger til et team med 5-6 borgere, hvoraf nogle har behov for særligt skærmet indsats.
CFBB’s vision er at stå sammen om at skabe unikke løsninger:
- For at understøtte trivsel og udvikling hos borgere.
- Til at mestre eget liv.
- For et meningsfuldt arbejdsliv.
- Gennem forpligtende faglige fællesskaber.
Organisationen arbejder i 2026 på tværs af afdelinger med temaet ”Faglig forpligtelse” , hvor vi skal øve os på tydeligere krav og kontinuitet i vores kernefaglige arbejde.
Vi ved at relationsarbejde kan være følelsesmæssigt belastende og derfor er faglige fællesskaber og arbejdstrivsel vigtige fokuspunkter for os!
Om Midgården
Midgården er et botilbud for borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. En mindre del af indsatserne er specialiserede 1:1-forløb for borgere med omfattende behov for skærmning – typisk på grund af eksekutive, autismerelaterede og/eller sanseintegrative udfordringer.
Du vil veksle mellem arbejdet med skærmede 1:1-indsatser og de øvrige borgere i boenheden.
Vores faglige fællesskab og sammenhold er stærkt. Det afspejles i en tillidsfuld og uformel tone, hvor fokus er på at finde de gode løsninger. Vi bakker hinanden op og træder til med en hjælpende hånd, når en af os har brug for det.
Borgerne har i varierende grad behov for:
- Et struktureret og genkendeligt dagsprogram.
- Forberedelse og guidning til passende adfærd.
- Hjælp og fysisk støtte til daglige gøremål og personlig hygiejne.
Vi tilbyder
- Grundig introduktion og oplæring, fleksibelt tilpasset efter behov.
- Prioriteret tid til at arbejde med indsatser for de borgere, du er ansvarlig for.
- Regelmæssig supervision og mulighed for efteruddannelse og kompetenceudvikling.
- Et fællesskab, hvor vi anerkender forskelligheder og arbejder tæt sammen.
Faglige kompetencer:
- Du kan være primær i arbejdet med udvikling, tilrettelæggelse og beskrivelse af pædagogiske indsatser.
- Du kan formidle og understøtte kollegaer i refleksion og metodevalg.
- Du har en struktureret tilgang til dine opgaver.
Personlige kompetencer
- Du har ro og overskud til at fastholde indsatsen, også når det er svært.
- Du er rummelig og nysgerrig i dit samarbejde med kollegaer og andre interessenter.
- Du har et imødekommende væsen.
Praktisk
- Arbejdstid: kl. 7.00–22.30, som udgangspunkt hver anden weekend.
- Mulighed for lange vagter (15 timer) via lokalaftale.
- Løn efter gældende overenskomst.
- Gyldigt kørekort er påkrævet.
- Udvidet straffeattest indhentes.
Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo
Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør.
Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil.
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie.
Afdeling: Center for Botilbud og Beskæftigelse
Ansøgningsfrist: 11 February 2026
Placering: Cente for Botilbud og Beskæftigelse / Birkedommeralle, 6, 3300, Frederiksværk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

