Studentermedhjælper til afvekslende studiejob ved AU Regnskab, Omstilling og Intern Post
Aarhus Universitet (AU)
Aarhus Universitets hovedomstilling, centrale postenhed og regnskabsafdeling samlet i afdelingen Servicegruppen søger en dygtig studentermedhjælper, som vil være med til at levere høj kvalitet og god service i samarbejde med engagerede kolleger i et godt team. Dine opgaver vil være varierede inden for de tre specialiserede grupper. Du vil komme til at indgå i et selvstændigt og energisk team af studentermedhjælpere, hvor du vil finde god sparring og et godt arbejdsklima.
Nogle af vagterne ligger som udgangspunkt på en hel hverdag hver eller hver anden uge, mens andre opgaver vil blive bemandet løbende og efter behov. Der vil være behov for fleksibilitet i forbindelse med særopgaver, ferieafløsning, sygdom og lignende, selvfølgelig under hensyntagen til dit studie. Omdeling af post sker med mindre varebiler, og du må forvente lette løft. Vi tilbyder et spændende og fleksibelt studiejob, som semestervis kan tilrettelægges efter din undervisningsplan.
Arbejdsopgaver
- Besvarelse af telefoniske, skriftlige og personlige henvendelser til AU’s hovedomstilling
- Administrative opgaver inden for regnskabsområdet
- Sortering, udbringning og afhentning af intern og ekstern ind- og udgående post til/fra Aarhus Universitets mange lokaliteter i Aarhus
- Oprettelse og ekspedition af eksterne forsendelser
- Praktiske opgaver rundt om i husene
- Hjælp ved interne arrangementer
- Diverse ad hoc-opgaver mv.
Kvalifikationer
Vores forventninger til dig er, at du:
- er selvstændig og serviceminded
- er fleksibel mht. arbejdstid, f.eks. i forhold til ved helt særlige tilfælde at kunne møde ind kl. ca. 06.15
- er grundig og detaljeorienteret samt arbejder systematisk og struktureret
- er mødestabil, løsningsorienteret, har et godt humør og ikke er bange for at tage fat
- har et ”godt brugt” kørekort
- har gode kommunikationsevner i såvel skrift som tale, også på engelsk.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK. Arbejdsstedet er AU Økonomi, Trøjborgvej 82-84, 8000 Aarhus C.
Forventet opstart er snarest muligt.
Stillingen er med reference til teamlederen for Servicegruppen, og yderligere oplysninger om stillingen kan fås på tlf. 2116 4052.
Ansøgningsfrist er d. 16. februar 2026, og samtaler afholdes senere samme uge.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Afdeling: Servicegruppen/Service Team
Ansøgningsfrist: 16 February 2026
Placering: Aarhus C Trøjborgvej 82-84
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

