HR-chef til Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet
Aarhus Universitet (AU)
Vil du stå i spidsen for en ambitiøs HR-afdeling, der understøtter et af Danmarks førende sundhedsvidenskabelige fakulteter? Health HR leverer strategiske, administrative og driftssikre HR-ydelser til fakultetets fem institutter, administrationscenter og dekanat. Vi søger en HR-chef, der med strategisk overblik, stor HR-faglighed og stærke ledelseskompetencer kan sikre, at Health HR er en professionel, nærværende og fremsynet driftsorganisation og sparringspartner for fakultetet.
Om Health HR
Som HR-chef får du det overordnede ansvar for Health HR, der består af 20 dygtige medarbejdere. Du bliver leder for souschefen og fem HR-partnere, mens souschefen har personaleansvar for 12 HR-supportere og 2 studentermedhjælpere. Den samlede opgaveportefølje i Health HR spænder bredt fra bl.a. rekruttering og ansættelser til løn og fraværshåndtering, personalesager, udviklingsinitiativer og rådgivning. Health HR har for nylig gennemgået en reorganisering med fokus på at skabe én samlet enhed med fælles retning, klare roller og en kultur præget af tillid, læring og samarbejde. Rammerne for den nye organisering er nu fastlagt, og din opgave bliver at implementere den nye organisering og sikre, at den forankres i praksis. Du kan læse mere om Health HR her og om fakultetet her.
Dine arbejdsopgaver
Som HR-chef skal du både sikre en effektiv og kvalitetsorienteret drift og samtidig have øje for det strategiske niveau. Du skal kunne begå dig i spændingsfeltet mellem daglige opgaver og langsigtet udvikling og være med til at drive initiativer, der styrker HR-området i tæt samarbejde med fakultetets ledelse og universitetets centrale HR-funktion.
Vi søger en leder, der kan skabe rammer for innovation, kompetenceudvikling og trivsel, og som har blik for at omsætte strategiske mål til konkrete handlinger. Som HR-chef bliver du drivkraften bag en afdeling, der sætter en ære i at levere HR-rådgivning og løsninger, som fungerer i dagligdagen.
Du indgår i administrationscenterets lederteam og deltager i den tværgående HR-ledergruppe på Aarhus Universitet. Du refererer til administrationschefen for Health og bliver en tæt sparringspartner for administrationschefen, dekanen og fakultetsledelsen.
Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet:
- Strategisk og taktisk ledelse af hele Health HR
- Være faglig sparringspartner for dekanatet og indgå i tværgående samarbejder
- Udvikle og implementere HR-strategi i tråd med universitetets politikker og fakultetets mål
- Ansvar for afdelingens økonomi og ressourcer, herunder løn- og driftsbudget
- Drive kulturudvikling i Health HR med fokus på tillid, samarbejde og kompetenceudvikling
- Sikre effektiv drift og kvalitet i HR-processer og rådgivning samt drive automatisering og optimering af processer
- Direkte personaleledelse af HR-partnerfunktionen og souschefen
Din profil
Vi søger en erfaren leder med en solid HR-faglighed, praktisk erfaring og forståelse for personalejura, overenskomster og offentlig forvaltning. Du har en relevant akademisk uddannelse og dokumenteret erfaring med ledelse af medarbejdere og drift, og du trives med at skabe resultater gennem andre. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra universitetssektoren, sundhedsvidenskabelige område eller regionalt samarbejde.
Du har en god organisationsforståelse, politisk tæft og evner at skabe et tæt samarbejde med fakultetets enheder og fungere som en betroet rådgiver, der kan balancere strategiske hensyn med praktiske løsninger. Din tilgang til opgaverne er grundig og analytisk, og du har et udpræget administrativt gen. Du har blik for at drive effektivisering og automatisering af arbejdsgange og kan håndtere organisatoriske forandringer med sikker hånd.
Som leder er du inddragende og motiverende, og du evner at skabe et godt arbejdsmiljø præget af tillid, åbenhed og fælles retning. Din ledelsesstil afspejler dine samarbejdsevner, høje faglighed og personlige integritet. Du er en tydelig kommunikator, der kan skabe klarhed og sammenhæng i HR-ydelserne, og dit engagement smitter positivt af på både medarbejdere og ledere i organisationen.
Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Lasse Munk Madsen på telefon +45 2160 2846 eller souschef i Health HR Pia Lind Lunau Kristensen på telefon +45 5146 2717.
Arbejdsstedet er Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C.
Vi forventer at holde første samtale i uge 9 og evt. anden samtale i uge 10-11.
Stillingen er med tiltrædelse 1. maj 2026 eller efter aftale.
Der kan blive anvendt case og personprofiltest i forbindelse med samtalerne.
Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant faglig organisation.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet
Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Afdeling: Health HR/Health HR
Ansøgningsfrist: 15 February 2026
Placering: Aarhus C Vennelyst Boulevard 9
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

