Studentermedhjælper der kan skabe content til sociale medier til Taastrup Teater & Musikhus og Kulturhusene
Høje-Taastrup Kommune
Kan du lave content til sociale medier, der kan skabe interaktion og fællesskaber? Og er du studerende på en mellem- eller lang videregående uddannelse indenfor kommunikation/markedsføring og har det håndværksmæssige på plads ift. at skabe content til sociale medier? Så har vi et spændende studiejob med masser af ansvar og mulighed for at udvikle dine kompetencer indenfor markedsføring og kommunikation, der skaber interaktion og nye fællesskaber.
Om teamet du bliver en del af
Du bliver en del af teamet ’Event og Markedsføring’. Vi har ansvaret for alle events i Kulturhusene, Taastrup Teater & Musikhus og Høje-Taastrup Bibliotekerne, der er fordelt på 6 adresser i Høje-Taastrup. Vores program tæller mere end 400 arrangementer om året med alt fra koncerter, litteraturarrangementer, fællesspisning og meget mere til både store og små.
Vi er et team med højt til loftet, godt humør og et tæt samarbejde blandt vores forskellige fagligheder. Vi hjælper og bakker op om hinanden og kan lide at løbe stærkt, når det er nødvendigt.
Vi tilbyder
Et studiejob, hvor du kan bruge dine kreative kræfter på content til vores sociale medier samt øvrige opgaver. Vi er en arbejdsplads, hvor man får frihed under ansvar og kan udvikle sig i sin stilling. Du bliver en vigtig del af vores team, hvor samarbejde med kollegaer er et must for at lykkes med sine opgaver. Derudover kan der forekomme aftenarbejde ifm. arrangementer.
Om jobbet og dine opgaver
Vi vil gerne høre fra dig, som har lyst til at arbejde med sociale medier og lave fede videoer og flotte billeder, der kan give vores kanaler liv og interaktion. En del af dine opgaver vil være:
- Udarbejdelse af content til Taastrup Teater & Musikhus og Kulturhusenes sociale medier og øvrige kanaler
- Stå for contentplan for Taastrup Teater & Musikhus og Kulturhusenes kanaler
- Skrive tekster til diverse opslag m.m.
- Administrative opgaver ifm. arrangementer (fx upload af arrangementer på hjemmesider og sociale medier m.m.)
- Understøtte vores ungegruppe ’WIP’ med kommunikation og markedsføring i deres frivillige arbejde med at booke ungeoplevelser i Høje-Taastrup (Læs mere her: https://teaterogmusik.dk/wip)
- Diverse ad hoc kommunikationsopgaver som at lave plakater og covers i vores Adobe-templates
- Fokus på udvikling af vores kommunikationskanaler
Vi ser gerne, at du:
- Er studerende på en mellem– eller lang videregående uddannelse indenfor kommunikation/markedsføring
- Er kreativ og god til at spotte de gode vinkler på tværs af platforme
- Er hjemmevant på Facebook og Instagram og vant til at lave video og content hertil
- Kan benytte statistikken fra dit arbejde og bruge det aktivt i optimeringen af indholdet
- Er ansvarsfuld, struktureret og kan overholde deadlines
- Er social, udadvendt og får energi ved at tale og arbejde med mennesker på tværs af aldre og interesser
- Kan samarbejde med andre for at løse dine opgaver
- Hvis du kender til Meta Business og Adobe (primært InDesign og Photoshop) er det en fordel, men ikke et krav
Vi glæder os til at tage imod dig og få dig godt ombord.
Praktiske oplysninger
Studiejobbet er på 15 timer om ugen og er som udgangspunkt fordelt ud på to dage. Ansættelse pr. 1 marts 2026 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfristen er søndag den 15. februar 2026
Vi afholder samtaler i uge 9 (24.-27. feb. 2026).
Ansøgning, CV og anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Send os gerne en kort, klippet video som en del af din ansøgning. En video der viser dine evner for videooptagelse og redigering.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte visuel- og kommunikationsmedarbejder Marianne Glynstrup på [email protected].
Afdeling: Fritid og Kultur
Ansøgningsfrist: 15 February 2026
Placering: Kjeld Abellsplads 1, 2630 Taastrup
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

