Studentermedhjælper med talent for koordinering til afdelingen for Marked, Fødevarer & Gastronomi
Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.
Kan du lide at arbejde med kolleger på alle niveauer? Trives du med ansvar? Og synes du grøn omstilling og fødevarer er et spændende felt at arbejde med?
Landbrug & Fødevarers afdeling for Marked, Fødevarer & Gastronomi søger en kollega, der har lyst til at arbejde som studentermedhjælper og supplere studiet med erfaringer i en stor ambitiøs erhvervsorganisation.
Om stillingen
Vi søger en studentermedhjælper, som kan koordinere opgaver i samarbejde med os og bidrage til projekter, der handler om de fødevarer vi producerer på dansk jord.
Du får muligheden for at arbejde selvstændigt med en bred vifte af opgaver, der giver kontaktflade både internt i Landbrug & Fødevarer og udadtil til aktører i fødevareklyngen. Dine primære arbejdsopgaver vil bestå i at understøtte afdelingens markedskonsulenter med koordinering af projekter samt udvikling og afholdelse af faglige arrangementer.
Vi forestiller os, at du:
- er ambitiøs og ansvarsfuld
- har gode kommunikationsevner
- har flair for at strukturere og have mange bolde i luften på én gang
- har lyst til at arbejde med fødevarer, markedsforhold og afsætningskanaler
- læser en videregående uddannelse med mindst 2 år tilbage på studiet.
Om os
Stillingen er placeret i afdeling for Marked, Fødevarer & Gastronomi og dine nærmeste kolleger vil være et team med otte fuldtidsansatte samt tre studentermedhjælpere. Afdelingen er karakteriseret ved et højt energiniveau, en uformel omgangstone og fokus på arbejdsglæde. Vi arbejder med værdikæder, hvor landbruget, gartnerier og fødevarevirksomheder producerer råvarer og produkter, som finder vej til aftagere fra andre fødevarevirksomheder og til dagligvarehandlen og foodservice-sektoren (offentlige og private køkkener). Vi udfordrer hinanden dagligt, sætter kvaliteten i vores arbejde højt og skaber værdi og resultater for vores medlemmer og kunder.
Stillingen er placeret i hjertet af København på Meldahlsgade og på Axelborg (lige overfor Tivoli). Stillingen er på 12-15 timer pr. uge over 2-3 dage. Vi har selvfølgelig forståelse for eksamensperioder og udviser fleksibilitet i den forbindelse. Samtidig forventer vi fleksibilitet fra dig i vores spidsbelastningsperioder.
Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt via dette link. Vi skal have din ansøgning senest den 8. februar 2026. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Henvendelse/ kontakt
Nærmere oplysning om stillingen kan fås hos chefkonsulent for planter og planterige fødevarer, Ebbe Korsgaard på / 23458905 eller sektorchef Lærke Lund på / 20862871.
Når vi rekrutterer i Landbrug & Fødevarer lægger vi først og fremmest vægt på din faglighed og din personlighed. Men vi er også en arbejdsplads med plads til forskelligheder og vi betragter mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.
Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen, der understøtter 180.000 arbejdspladser og en årlig eksport på 200 milliarder kroner, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens klimaudfordringer i tæt samspil med resten af Danmark.