Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Administrativ medarbejder til ny Velfærdsadministration

Fanø Kommune



Send ansøgning
Fanø Kommune, Velfærd, Sundhed og omsorg, Sundhed og administration
Vi har omorganiseret administrationen i Fanø Kommune og det betyder, at vores nye administration for velfærdsområdet vokser.

Vi søger derfor en engageret og faglig dygtig administrativ medarbejder, der har lyst til at være en del af et team, som varetager opgaver på tværs af hele velfærdsområdet.

Stillingen er på 30 timer pr. uge med tiltrædelse pr. 1. april 2026 eller snarest herefter.

Om jobbet
Den nye velfærdsadministration understøtter opgaver på tværs af velfærdsområdet og har fokus på at skabe effektive og sammenhængende løsninger. Som administrativ medarbejder får du en central rolle i at sikre, at borgere og samarbejdspartnere oplever høj kvalitet og god service.

Vi søger en administrativ medarbejder med flair for økonomi, god til at dykke ned i lovgivning og sætte sig ind i mange forskellige systemer. Hvis du trives med at skabe overblik, tage ansvar og bidrage til et velfungerende arbejdsmiljø, så er det måske dig, vi leder efter.

Du vil få opgaver inden for velfærdsområdet afhængig af dine kvalifikationer.

Fordelingen af arbejdsopgaver er ikke helt faldet på plads endnu, men dine opgaver kunne f.eks. være

  • ydelsesområdet med kontakthjælp, enkeltydelser, særlig støtte mv.
  • administration af pensionister
  • ansøgninger vedr. §18-midler
  • fritidspas

Om os
Du bliver én af 8 medarbejdere i Velfærdsadministrationen. Din daglige arbejdsplads er i Sundhedshuset. Du kommer til at sidde på kontor med 5 kollegaer, det er derfor vigtigt, at du kan koncentrere dig, også når der foregår andre ting omkring dig.

Du refererer til Leder af Velfærdsadministrationen, Lena Alber.

Du vil i Sundhedshuset møde dygtige kolleger i et dynamisk miljø. Du vil opleve høj grad af fleksibilitet og frihed under ansvar i indretningen af dit arbejdsliv.

Fanø Kommune er landets næstmindste kommune og det betyder at vi kender hinanden godt og at samarbejde er i fokus. Vi har en uformel omgangstone og plads til godt humør.

Vores opgaveportefølje spænder meget bredt, men vi hjælper hinanden.

Om dig
Vi forventer du har en relevant administrativ uddannelse og at du er positiv, udadvendt og serviceminded. Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt, så vi søger dig, der har det rette match til vores gruppe.

Vi forventer desuden, at du

  • kan løse administrative opgaver struktureret, systematisk og selvstændig
  • arbejder opsøgende og proaktiv
  • er klar til at påtage dig mange forskellige typer opgaver, også dem der lander hos dig ad hoc fra flere sider
  • er god til tal
  • har gode it-kompetencer og gerne med kendskab til systemer som KMD Nova, KP, KY

Har du spørgsmål til stillingen
Kan du kontakte Leder for velfærdsadministrationen i Fanø Kommune Lena Alber på telefon 76 66 08 61 – bedst mellem 8.00-15.00.

Løn og ansættelsesvilkår
Du indplaceres lønmæssigt i forhold til gældende overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning senest mandag, den 16. februar 2026

Samtaler forventes at blive holdt fredag, den 20. februar 2026.

Du bedes vedlægge relevante uddannelsespapirer m.v. til din ansøgning. Ansøgere der indkaldes til samtale, skal fremvise en straffeattest.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Fanø Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.02.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Fanø Kommune

Hovedkontor: Skolevej 5-7, 6720 Fanø

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2970009//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT