Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedarbejdere til Undervisning og Eksamen på Frederiksberg Campus

Københavns Universitet



Er du interesseret i et spændende studiejob i en dynamisk sektion med højt humør og et inspirerende og fleksibelt arbejdsmiljø?

Er du interesseret i at finde ud af, hvad det er der foregår ”behind the scenes” og være en del af at hjælpe de studerende igennem deres studie på et administrativt plan?

I Sektion Undervisning og Eksamen søger vi to dygtige studentermedarbejdere til at hjælpe med mange forskelligartede opgaver inden for disse områder med start hurtigst muligt og senest 1. oktober.

Uddannelsesområdet på Frederiksberg Campus består af 4 sektioner, og sammen understøtter vi 6 institutter og ca. 5000 studerende. Vi er en del af Københavns Universitets (KU) fælles uddannelsesadministration og har stort fokus på at arbejde på tværs af vores tre campusser og en fælles koncernenhed. KU’s administration er midt i en større transformation med nye arbejdsdelinger og ansvarsområder. Vores organisation er stadig ny, og vi udvikler derfor løbende nye processer og procedurer.

Om Sektion Undervisning og Eksamen
Vi er 22 fastansatte og pt. 3 studentermedarbejdere. Du vil indgå i teamet med de andre studentermedarbejdere og varetage opgaver på tværs af sektionen.

Opgaver
Vores opgaver er mange, og du vil komme til at indgå i et bredt udvalg af dem.

Dine arbejdsopgaver vil i nogle perioder være meget varierede, og i andre perioder vil du være dedikeret til en enkelt opgave. Du vil opleve at skulle have skriftlig kontakt med studerende, men også opgaver på et overordnet administrativt plan. Det kan f.eks. være at:

  • udarbejde og korrekturlæse eksamensbeviser
  • fremsende studiedokumentation til studerende
  • hjælpe med at forberede eksamen
  • registrere eksamenskarakterer
  • deltage i lokalebookingen

Vores primære værktøjer er studieadministrative fagsystemer, Workzone og MS Officepakken – især Excel.

Københavns Universitet har etableret en ny fælles administrativ organisering, som fortsat implementeres. Det indebærer løbende forandringer og udvikling af bl.a. arbejdsgange og samarbejdsflader.

Om dig:
Du er fleksibel, engageret, serviceminded og arbejder selvstændigt. Du formulerer dig klart i tale og på skrift - på både dansk og engelsk. Det er vigtigt i forhold til denne stilling, at du går systematisk til dine opgaver, og at du kan rumme mange forskellige processer. Vi lægger vægt på, at du har erfaring med at arbejde i MS Officepakken, inklusiv Excel, men det vigtigste er, at du kan arbejde sammen med mange forskellige mennesker, og at du har det godt med en uforudsigelig hverdag.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 12 timer, og du skal være forberedt på, at den kan variere over året i forhold til spidsbelastningsperioder. Du planlægger dine arbejdstider for hver blok/semester sammen med de faste medarbejdere, så der er balance mellem dine arbejdsopgaver og dit studie.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor studerende, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Du ansættes og aflønnes som timelønnet studerende i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Lønnen er anciennitetsbestemt. Det er en forudsætning for ansættelse, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelse.

Aflønning sker alene på grundlag af det faktiske antal ydede timer.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorfunktionær Ane Mette Holmsten, [email protected] tlf. 35 33 23 79.

Ansøgningsfristen er den 12. august. Ansættelsessamtaler afholdes løbende og forventes afsluttet i uge 34. Stillingen forventes besat hurtigst muligt og senest 1. oktober 2026.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Ane Mette Holmsten
E-mail: [email protected]

Info
Ansøgningsfrist: 12-08-2026

Ansættelsesdato: 01-09-2026

Arbejdstid: Deltid

Afdeling/Sted: Uddannelse Frederiksberg+

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet

Hovedkontor: Nørregade 10, 1165 København K

Drevet af intellektuel kreativitet og kritisk tænkning har Københavns Universitets forskere og studerende siden 1479 udvidet horisonter og bidraget til at bevæge verden fremad. Universitetet har med cirka 5.000 forskere og 36.500 studerende et internationalt forsknings- og studiemiljø og ligger højt placeret på de toneangivende ranglister over verdens bedste universiteter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3083877//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT