Sygeplejerske til fast aftenvagt i Hjemmesygeplejen i Holbæk By – bliver du vores nye kollega?
Holbæk Kommune
Har du lyst til en aftenvagt med høj grad af selvstændighed, faglige udfordringer og gode kolleger omkring dig? Så er det måske dig, vi søger.
Vi søger en autoriseret sygeplejerske til en fast aftenvagt på 28 timer om ugen. Du bliver en del af vores lille, velfungerende aftenteam med fire sygeplejersker, hvor vi hjælper hinanden, deler faglig viden og har stor tillid til hinandens kompetencer.
Som ny kollega får du en god og tryg start hos os. Vi har en fast mentorsygeplejerske, som følger dig gennem introduktionsforløbet og sikrer, at du bliver godt klædt på til opgaverne og føler dig hjemme i teamet.
Hvem er du?
Vi søger en kollega, der:
- Er autoriseret sygeplejerske – gerne med erfaring fra kommunal sygepleje eller lyst til at udvikle sig inden for området.
- Trives med en varieret hverdag og kan bevare overblikket, når der er travlt.
- Arbejder selvstændigt, prioriterer opgaverne og tager ansvar.
- Værdsætter tværfagligt samarbejde og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
- Har flair for IT og ser dokumentation som en naturlig del af sygeplejen. Vi arbejder i Nexus.
Vi tilbyder dig:
- En tryg opstart med individuelt introduktionsforløb og fast mentorsygeplejerske.
- Fast aftenvagt på 28 timer i et 5-2-rul med arbejde hver anden weekend (ulige uger).
- Stor frihed under ansvar og mulighed for at planlægge din arbejdsdag.
- Et spændende og varieret job med både somatiske og psykiatriske sygeplejeopgaver.
- Tæt samarbejde med hjemmeplejen og kolleger, der prioriterer faglig sparring og arbejdsglæde.
Opgaver:
Aftensygeplejens opgaver omfatter primært sygeplejefaglige indsatser til borgere i terminale forløb, sygepleje til borgere med komplekse og ustabile sygdomsforløb samt akutte sygeplejefaglige vurderinger og interventioner ved opståede behov.
Praktiske oplysninger
- Mødested: Gl. Tuse Næs Vej 15, 4300 Holbæk
- Kørekort er en forudsætning.
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
- Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.
- Ansøgningsfrist: 28. august 2026.
- Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
Har du spørgsmål, eller har du lyst til at komme forbi og hilse på os, er du meget velkommen til at kontakte mentorsygeplejerske Christina Kiilsholm på mail [email protected] eller telefon 72 36 63 13.
Vi glæder os til at høre fra dig – måske bliver du vores nye kollega 😊.
Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.
Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.
I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Lokation:
Holbæk
Stillingstype:
Deltid
Ansøgningsfrist:
28. august 2026
Ansættelsesdato:
Snarest muligt
Kontakter:
Christina Skov Kiilsholm
[email protected]
72366313
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

