Studentermedhjælp til retsodontologi
Aarhus Universitet (AU)
Ansøgningsfrist 25. sep. 23:59 CEST
Forventet start 15. okt.
- Institut for Odontologi og Oral Sundhed Vennelyst Boulevard 9 8000 Aarhus C
- Tidsbegrænset deltidsstilling 15. okt. 2026 - 14. okt. 2028 4 timer pr. uge ID: 168943
Søg stillingen
Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultetsøger en studentermedhjælper til retsodontologi pr. 15. oktober 2026 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsbegrænset deltidstilling på 2 år med 4 timer pr. uge.
Som studentermedhjælper på Institut for Odontologi og Oral Sundhed bliver du ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med specialiserede forskningslaboratorier, moderne klinikfaciliteter og avanceret digitalt udstyr på instituttet. Vi uddanner det samlede orofaciale behandlerteam til sundhedsvæsenet, fordelt på tre overordnede professioner: tandlæge, tandplejer og klinisk tandtekniker. Vi skaber synergi mellem uddannelserne og uddanner studerende til at forebygge og behandle sygdom og til at fremme sundhed i befolkningen. På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 700 studerende. Vores forsknings- og undervisningsaktiviteter fokuserer på orofacial sundhed som en integreret del af den generelle sundhed. Samarbejde er centralt i vores arbejde og afspejler vores værdier om respekt, tillid, anerkendelse og professionalisme. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.
Dine arbejdsopgaver
Som studentermedhjælper er dine primære opgaver at deltage i understøttelse af forskning og innovative tiltag inden for retsodontologien, herunder pilot eksperimentel dentaldedikeret MRI og overfladeskanning. Du bidrager til innovation og protokoludarbejdelse, og gennem dit arbejde vil der være mulighed for at bidrage til undervisningen/undervisningsmateriale i retsodontologi. I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med dygtige kolleger.
Dine opgaver vil primært bestå af:
- Understøttelse af forskning inden for blandt andet dentaldedikeret MRI og overfladeskanning i retsodontologien; herunder protokoludarbejdelse og litteraturgennemgang.
- Sparringspartner inden for retsodontologiske problemstillinger.
- Deltage i projektarbejde på sektionen.
- Tværfagligt samarbejde med ansatte ved Sektion for Radiologi og Endodonti, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet og Retspatologisk, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet.
- Mindre undervisningsopgaver/udarbejdelse af undervisningsmateriale i retsodontologi er en mulighed.
Du refererer til sektionslederen.
Dine kompetencer
Du har en baggrund inden for odontologi eller anden relevant uddannelse, og har opnået bachelorgraden. Du har erfaring med forskning og odontologiske problemstillinger, gerne retsodontologiske. Der forventes ekspertise i anvendelse af Microsoft software, herunder Word, Excel og Outlook. Ansøgere med erfaring med dental-dedicated MRI og overfladeskanningsprocedurer foretrækkes.
Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Vi forventer, at du taler og skriver flydende engelsk.
Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte lektor Line Staun Larsen tlf.: +45 2292 3107.
Arbejdsstedet er Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.
Vi forventer at afholde samtaler slut september.
Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for akademikere i staten. Du ansættes som AC-bachelor i basisløntrin 1-6.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet
Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Spørgsmål til stillingen ?
Line Staun Larsen Lektor, Institut for Odontologi og Oral Sundhed - Sektion for Oral Økologi +4587168479 e-mail
Spørgsmål til ansøgning og proces ?
Administrationscenter Health - Health HR +4520951816 e-mail
Søg stillingen Ansøgningsfrist: fredag den 25. sep. 2026 kl. 23:59 CEST
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

