Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Kontaktperson – Løkken

CFD



Har du luft i din kalender – måske som pensionist eller lignende – og er du fleksibel? Så er denne stilling måske noget for dig.
CFD søger for Hjørring Kommune en moden kontaktperson til en kreativ, kunstnerisk, frisk og aktiv kvinde midt i halvfjerdserne. Kvinden har stærkt nedsat syn og hørelse og bor i Løkken. Du kommunikerer med hende med tydelig og direkte tale.

Arbejdstiden er mindst tre timer, mindst en gang om ugen. Det er vigtigt, at du er fleksibel, og at du vil kunne tage med kvinden, når hun deltager på kurser og ferie af fleres dages varighed. Her vil der være et større timetal.

Opgaverne
Arbejdet vil være varierende og primært foregå udenfor hjemmet.

Opgaverne består i ledsagelse, beskrivelse af omgivelserne, hvor I færdes (synsbeskrivelse), og støtte ved kommunikation i forbindelse med

  • længere vandre-/gåture
  • indkøb
  • kurser og møder med og uden overnatning
  • koncerter, foredrag og kunstudstillinger
  • ferier og weekendophold
  • besøg ved familien.

Hvis du ikke kender til ledsagelse eller synsbeskrivelse i forvejen, skal vi nok lære dig det.

Og inden du påbegynder arbejdet som kontaktperson, skal du gennemgå et e-læringsforløb (samlet cirka 2,5 timers varighed), som giver en god introduktion til arbejdet. Denne undervisning foregår hjemme ved egen computer, og du får løn for den.

Du vil efterfølgende få løbende undervisning og supervision ved CFD’s døvblindekonsulenter, hvor du også vil kunne møde andre kontaktpersoner. Dette er også lønnet.

Du vil også få oplæring af kvinden i forbindelse med jeres samarbejde.

Hvis du vil vide lidt mere om arbejdet som kontaktperson, kan du se andre kontaktpersoner fortælle i disse korte videoer.

Om dig
For at passe godt til stillingen skal du

  • være moden, venlig og imødekommende
  • have godt humør og gode samarbejdsevner
  • være fysisk og psykisk robust
  • være pålidelig og stabil i forbindelse med aftaler
  • kunne være væk hjemmefra i op til syv dage
  • tale klart og tydeligt dansk.

Mere information og ansøgning
Du kan læse mere om kontaktpersonordningen og døvblindhed her.

Der er tale om timelønnet arbejde. De nærmere forhold i forbindelse med ansættelsen aftales med Hjørring Kommune, som er ansættende myndighed.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte døvblindekonsulent Louise Brygger Klattrup på [email protected]

Send din ansøgning og CV til [email protected] hurtigst muligt og senest den 2. oktober 2026 kl. 12.00. Skriv KONTAKTPERSON – LØKKEN i emnefeltet.

Hvis du ikke har hørt fra os senest den 15. oktober 2026, er stillingen besat til anden side

OBS: Vi har løbende brug for kontaktpersoner. Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger, hvis du ikke får denne stilling. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos CFD



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.10.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


CFD

Hovedkontor: Oktobervej 22A, 2860 Søborg

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/3118468//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT