Kromann Reumert
Kromann Reumert er Danmarks førende advokatvirksomhed med kontorer i København, Aarhus og London.
Vi er omtrent 550 medarbejdere, hvoraf cirka 300 er jurister, der tilsammen dækker en lang række specialeområder. Kromann Reumert er et interessentskab, hvor de fleste af virksomhedens partnere er interessenter. Interessentskabet er baseret på ligedeling, hvilket sikrer et incitament til at arbejde sammen om at løse opgaverne optimalt.
Ledelsesmæssigt er Kromann Reumert organiseret af en bestyrelse, en managing partner og en direktion. Bestyrelsen og managing partner udpeges af partnerkredsen, og ansvaret for Kromann Reumerts strategiske udvikling bæres af direktionen og bestyrelsen. Direktionen tager sig ligeledes af den daglige ledelse. Forretningsmæssigt er Kromann Reumert organiseret i en matrixorganisation, hvor kernen er en række juridiske specialeområder inden for alle grene af erhvervsretten.
Vi har dermed en betydelig kapacitet og dybdespecialisering, og finder det væsentligt, at vores jurister har forståelse for og en vis indsigt i andre specialer.
Vores rådgivning
Kromann Reumerts rådgivning er altid tilpasset, så den er relevant for den enkelte klient. Vi tror på, at vi yder den bedste rådgivning i nærværende samarbejde med klienten og på baggrund af et indgående kendskab til dennes organisation og forretning. Det gør os i stand til at levere løsninger, der er brugbare, handlingsorienterede og værdiskabende for klienten – også på længere sigt.
Vi sætter en ære i, at vores klienter altid kan få fat i os, når de har behov for det. Vi er tilgængelige døgnet rundt, da vi ved, at problemer ikke kun opstår i kontortiden. Vi er til enhver tid parate til at stille op med juridisk hjælp og sparring, når der er behov for det.
Vores internationale udsyn
Kromann Reumert er en internationalt orienteret virksomhed med både danske og udenlandske kunder, hvor en væsentlig del af vores forretning og sager har internationalt indhold. Vores omfattende og effektive internationale netværk inkluderer, at vi som det eneste danske advokatfirma er medlem af advokatorganisationen Lex Mundi, der består af over 20.000 jurister fra 160 af verdens førende uafhængige advokatvirksomheder.
For vores klienter betyder det, at vi har enestående adgang til et netværk af eksperter næsten alle steder i verden. Samtidig er vi i stand til at holde vores klienter underrettet om internationale udviklinger og tendenser, der kan have betydning i Danmark.
Vores værdier
Kromann Reumert lægger vægt på at give vores klienter værdiskabende løsninger, der bygger på indsigt i deres forretning. Vi går til samarbejdet med engagement og opmærksomhed, og vi stræber efter at være troværdige og ansvarsbevidste i alle forhold.
Vores fire grundlæggende værdier er derfor:
Kvalitet
Vi leverer operationelle løsninger med kommerciel og faglig indsigt.
Forretningsforståelse
Vi sætter os ind i klientens forretning og behov.
Samarbejdsglæde
Vi samarbejder engageret og opmærksomt med vores klienter og hinanden.
Troværdighed
Vi tager ansvar for vores handlinger, vores udvikling og for hinanden.