New at StuderendeOnline? Join us!

Carlsberg Danmarks Graduate Program

Carlsberg Danmark


Carlsberg Danmark tilbyder et unikt Graduate Program designet til at kickstarte din karriere i en organisation med dybe rødder og store ambitioner for fremtiden. Vælg mellem to specialiserede spor – Supply Chain eller Commercial – og oplev en stejl læringskurve, hands-on erfaring og spændende udfordringer, der udvikler både dine faglige og personlige kompetencer.

Duration: 24 months
Rotations: 3
Languages: dansk, engelsk
Salary range: not specified
Location: København, Fredericia
Rotation abroad: No
Apply in: januar, december
Start in: september

Carlsberg Danmark recruits graduates from these educations:

Administration
Building & Construction
Veterinary & Life Sciences
Humanities
Marketing & Business
Natural Sciences
Strategy, Org. & Leadership
Production, Spedition & Logistics
Social Sciences
Language, Media & Communications
Technology
Economics & Auditing

Get notified when this company posts new graduate job ad!

Din karriere starter her - bliv en del af en historisk og innovativ virksomhed

Carlsberg Danmark tilbyder et unikt Graduate Program designet til at kickstarte din karriere i en organisation med dybe rødder og store ambitioner for fremtiden. Vælg mellem to specialiserede spor – Supply Chain eller Commercial – og oplev en stejl læringskurve, hands-on erfaring og spændende udfordringer, der udvikler både dine faglige og personlige kompetencer.

Supply Chain Graduate Program

Gennem tre spændende rotationer på tværs af funktioner og forretningsenheder vil du få et bredt indblik i Carlsberg Danmarks end-to-end værdikæde. Som Supply Chain Graduate kommer du til at arbejde fra vores bryggeri i Fredericia, som står for produktion og forsyning af vores øl og læskedrikke, samt opbevaring af varer og distribution til vores mange kunder i Danmark. Her vil du få en komplet forståelse for hele værdikæden – fra produktion til den kommercielle funktion, hvor du vil have en 6-måneders rotation.

Commercial Graduate Program

Gennem tre spændende rotationer på tværs af forskellige funktioner og forretningsenheder får du indblik i Carlsberg Danmarks kommercielle værdikæde. Programmet sikrer dig en stejl læringskurve med hands-on erfaring, strategisk indsigt og direkte indflydelse på Carlsberg Danmarks succes.

Forløbet består af en rotation af et års varighed i enten Marketing eller Commercial Development & Execution og herefter to rotationer af 6-måneders varighed i henholdsvis Salg og Supply Chain. Der er garanti for en stejl læringskurve gennem de mange forskelligartede opgaver og interaktioner på tværs af vores forretning. Derudover giver forløbet stor indsigt i og forståelse for, hvad der gør Carlsberg til en kommerciel frontløber. Du får base på Carlsberg Central Office i Valby og rotationen i Supply Chain foregår på vores bryggeri i Fredericia.

Et toårigt program

Igennem dine to år som enten Supply Chain Graduate eller Commercial Graduate får du chancen for at:

  • Danne nye relationer og skabe resultater gennem samarbejde - du vil få chancen for at samarbejde med engagerede og dygtige kolleger, forretningspartnere og ledere.
  • Udforske din karriere i en ikonisk dansk virksomhed med fokus på lokale udviklingsmuligheder, der kan åbne døre til spændende karriereskridt i hele Carlsberg – uanset om du ønsker specialist- eller ledervejen.
  • Blive en del af et fællesskab, der giver dig optimale rammer og støtte til at udvikle dine færdigheder gennem konkrete projekter og tværfaglige opgaver, som skaber værdi fra dag ét.

Hvad tilbyder vi?

Som Graduate hos Carlsberg Danmark får du:

  • En mentor fra lederteamet: Gennem hele programmet bliver du støttet af en erfaren mentor, som vil guide dig i din faglige og personlige udvikling.
  • Netværk af graduates: Du bliver en del af et engageret netværk af graduates i Carlsberg Danmark og i Carlsberg Group, hvor I deler erfaringer, deltager i workshops og udvikler jer sammen.
  • Fastansættelse og langsigtede karrieremuligheder: Vi investerer i vores graduates og ser dig som en vigtig del af Carlsberg Danmarks fremtid, også efter programmet slutter.
  • Dybdegående indsigt i hele værdikæden: Du vil arbejde i et af Nordeuropas mest moderne bryggerier og vil få hands-on erfaring med at optimere processer, udvikle nye løsninger og arbejde på projekter, som sikrer høj kvalitet og effektivitet i hele værdikæden.
  • En virksomhed med både hjerte og historie: Carlsberg Danmark er mere end en arbejdsplads – det er en kultur præget af fællesskab og historie, der tager ansvar for omverden med vores strategi for bæredygtighed og med vores formål at brygge for en bedre dag i dag og i morgen.


Ansøgningsprocessen

Trin 1 - Ansøgning

Er du klar til at blive en del af vores Graduate Program?

Så glæder vi os til at modtage dit motiverede CV, når vi i december åbner op for tilmelding.

Du behøver ikke sende en ansøgning, men du bedes i dit CV inkludere et par sætninger om din motivation for at søge rollen.

I Carlsberg Danmark forpligter vi os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle kandidater uanset alder, køn, baggrund og etnicitet til at søge.

For at sikre en så retfærdig rekrutteringsproces som muligt, bedes du undlade billede og navn i dit CV samt oplysninger omkring køn, uddannelsessted, alder og etnisk baggrund

Trin 2 – Screening spørgsmål

Som en del af din ansøgning, beder vi dig om at svare på en række spørgsmål. 

Trin 3 – Assessment Dag

Vi gennemgår alle indkomne ansøgninger og vender tilbage til dig hurtigt i forhold til, om du er blevet udvalgt til at gå videre i ansættelsesprocessen. Udvalgte kandidater vil blive inviteret til at deltage på vores Assessment Dag.

Assessment Dagen vil foregå på vores hovedkontor i Valby. Alle informationerne omkring denne dag vil fremgå i invitationen som fremsendes.

Trin 4 – Assessment Dag 2 og evaluering

Efter Assessment Dagen vurderes det, hvilke kandidater der går videre i ansættelsesprocessen til vores Assessment Dag 2. Du vil få en tilbagemelding snarest i forhold til, om du er blevet udvalgt til at gå videre i ansættelsesprocessen.

Baseret på en samlet vurdering af hele ansættelsesprocessen træffes der en endelig beslutning om, hvem der får tilbudt ansættelse. Vi forventer at kunne give en endelig tilbagemelding i midten af februar.

Den officielle startdag for vores Graduate program er den 1. september.


Supply Chain Graduate hos Carlsberg Danmark


Billede

Emil er midt i det 2-årige graduateforløb hos Carlsberg Danmark. Han blev tiltrukket af muligheden for at arbejde med teamledelse og ledelse og ikke mindst programmets indbyggede rotationsprincip.


Read more



Carlsberg Danmark

Ny Carlsberg Vej 100, 1799 København V

Carlsberg Danmark A/S er et datterselskab til Carlsberg Group, som er den tredje største bryggerigruppe i verden. Carlsberg i Danmark producerer og markedsfører nogle af Danmarks største brands inden for øl, vand og læskedrikke såsom Tuborg, Carlsberg og Coca-Cola.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Graduate programme Talent demand All current jobs

Follow and explore

Har du rettelser til dette graduateprogram?
Kontakt os gerne for at ændre eller opgradere jeres graduateprofil - få flere detaljer på telefon 38381010 eller [email protected]

Vil du have din virksomhed med på listen?
Se hvordan vi kan sammensætte en graduatekampagne til jer,
og kontakt os på telefon 38381010 eller [email protected]

HPT