Interesseret i studiejob, -samarbejde, -praktik eller læreplads hos LiqTech?
LiqTech A/S
Reference:CJA48
Vores koncern har 4 overordnede forretningsenheder placeret i hhv. Ballerup og på 2 Sites i Hobro
- I Ballerup ligger LiqTech Ceramics, der har fokus på salg, udvikling og fremstilling af siliciumcarbidmembraner og dieselpartikelfiltre, samt LiqTech Holding, der har koncernfunktioner som koncernledelse, økonomi, HR, marketing, kvalitetskontrol m.m. .
- I Hobro ligger LiqTech Water og LiqTech Plastics
- LiqTech Water har fokus på salg, udvikling og fremstilling af vandbehandlingssystemer. Derudover sidder der også kolleger fra LiqTech Holding på dette Site. Dette er b.la. kolleger fra Økonomi, Business Development og HR.
- LiqTech Plastics har mere end +60 års erfaring med plastforarbejdning, herunder bl.a. buk, svejs og fræsning, og salg heraf.
Hvad kræver det at søge projektsamarbejde, studiepraktik eller studiejob hos os?
- Det kræver at du er i gang med en uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau (herunder også diplomuddannelser)
- Det kræver at du selv formulerer det overordnede emne for din opgave – (projektsamarbejde, studiepraktik) – vi hjælper gerne med sparring i forhold til senere konkretisering.
- Det kræver at du er klar til at gribe muligheden for at være med til at udvikle vores branche, opbygge relationer og udvide dit professionelle netværk
Som studerende på bachelor eller kandidatniveau, kan du søge et projektsamarbejde, studiepraktik eller job som studiemedarbejder i alle fire forretningsenheder. Vi er en organisation med medarbejdere inden for mange forskellige fagområder. Der skulle derfor være god mulighed for at indsamle data, viden og erfaring inden for netop dit fag.
Hvad kræver det at søge læreplads hos os?
- Det kræver at du er i gang med en erhvervsuddannelse
- Det kræver at du er nysgerrig og er interesseret i at lære af vores dygtige specialister
- Det kræver at du er klar til at gribe muligheden for at være med til at udvikle vores branche, opbygge relationer og udvide dit professionelle netværk
Leder du efter din kommende læreplads, så har du mulighed for at søge læreplads hos LiqTech Holding, LiqTech Plastics og LiqTech Water. Vi tager ikke imod lærlinge i LiqTech Ceramics.
Send os en ansøgning
Du søger Læreplads, projektsamarbejde, studiepraktik eller job som studiemedarbejder ved at klikke på ansøgningsknappen – hvorefter du uploader dit CV samt en beskrivelse af dit projekt-/praktikfokus eller en ansøgning om job som studiemedarbejder eller lærling.
Anfør venligst - i formularen med spørgsmål - hvilken forretningsenhed og/eller afdeling du er interesseret i at samarbejde med.
Alle henvendelser der registreres i dette uopfordrede opslag bekræftes automatisk, og såfremt vi får mulighed for at gøre brug af din uopfordrede ansøgning, vil du høre aktivt fra os pr. mail eller telefon.
Har du spørgsmål angående ovenstående kan du sende en mail til os på [email protected] (OBS – vi modtager ikke CV’er eller ansøgninger på denne mail).
Leder du efter en virksomhedspraktikplads, skal du i stedet sende en uopfordret ansøgning til den lokation du ønsker virksomhedspraktikplads hos - Husk at skrive i din ansøgning at du søger en virksomhedspraktikplads.
Organisation / afdeling LiqTech Holding A/S
Del
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: