New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Praktikplads: FN sektion

The Royal Danish Embassy



FN sektion
Opgaver

Din hovedopgave vil være at understøtte ambassaden i at fremme danske interesser inden for FN-organisationerne og andre internationale organisationer i Wien. Du vil stifte bekendtskab med de forskellige discipliner af multilateralt samarbejde og få en bred indsigt i organisationernes arbejdsområder og danske diplomaters arbejde. Ambassaden prioriterer særligt IAEA og fokuserer bl.a. på Agenturets arbejde i relation til Irans atomprogram, spørgsmål knyttet til nuklear sikkerhed i Ukraine og overvågningen af det nordkoreanske atomprogram. Danmark søger særligt at fremme danske interesser via EU-samarbejdet ved de respektive organisationer, hvor medlemslandene koordinerer deres synspunkter.

Af konkrete arbejdsopgaver kan nævnes mødedeltagelse og -rapportering, bidrag til indberetninger, informationssøgning og –analyse samt produktion af tekster til ambassadens hjemmeside og andre kommunikationsplatforme. Praktikanten forventes at opbygge et netværk med praktikanter fra andre medlemslande.

Ambassaden dækker ligeledes Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), således kan der være opgaver, hvor praktikanten anmodes om at bistå i arbejdet hermed.

Forventninger

Du er i gang med en videregående uddannelse med fokus på internationale forhold, sandsynligvis på kandidatdelen. Du formulerer dig både mundtligt og skriftligt klart og præcist på dansk og engelsk. Du er god til at opbygge netværk.

Der stilles til alle praktikanter krav om en betydelig arbejdsindsats i visse spidsbelastningsperioder. Udover de afdelingsspecifikke opgaver forventes praktikanterne blandt andet at tage del i afvikling af en række fælles opgaver, deriblandt ambassadens arrangementer i Østrig.

Vilkår

Praktikanterne støttes undervejs i at udarbejde en større rapport til brug for godkendelse af praktikophold, hvis dette er et krav fra uddannelsesinstitutionen. Hver praktikant får tildelt en personlig praktikvejleder.

Der er tale om ulønnet praktik. Praktikanter kan dog modtage et tilskud på 400,- euro pr. måned. Du kan som praktikant vælge mellem to muligheder:

1) At få udbetalt tilskuddet på 400,- euro til praktikopholdet som et fast beløb. Hvis du vælger denne løsning, kan du ikke modtage SU, hvis dit praktikophold er en del af din uddannelse.
2) At få refunderet konkrete dokumenterede udgifter ved praktikopholdet (husleje, rejse til og fra praktikstedet ved begyndelse og afslutning på opholdet, udgifter til vaccinationer og forsikringer, visum og lokal transport mv.) Du vil maksimalt kunne få refusion af udgifter, der svarer til 400,- euro pr. måned. Med denne model fraskriver du dig ikke muligheden for SU, forudsat at praktikopholdet er en del af din uddannelse.

Ansøgningsfrist og praktikperiode
Ansøgningsfristen for praktikopholdet er:

19. februar (praktikperiode fra medio august - 31. januar) og

1. september (praktikperiode 31. januar - 31- juli).

OBS! Ansøgningerne vil først blive gennemgået efter fristens udløb.
Ansøgning
Den samlede ansøgning bør overholde følgende kriterier:

• Ansøgningen skrives på dansk (max. 1 A4-side)
• Vedlæg CV og karakterudskrift fra uddannelsessted(er)
• Du kan evt. vedlægge anbefalinger og andre relevante bilag.
• Ansøgningen og bilag fremsendes i én samlet PDF-fil.
• Udfyld e-mailens emnelinje således: ”Praktikansøgning - FN - Forår/Efterår - Årstal - Dit navn.
• Send ansøgningen til vores e-mail-adresse e-mail. (Hvis din ansøgning indeholder personfølsomme oplysninger, anbefaler vi, at du sender din ansøgning som sikker mail til Ambassaden i Wien fra e-Boks. Se hvordan du gør dette i vores vejledning her.)

For yderligere information

Akademisk medarbejder: Louise Fluger Callesen, e-mail: e-mail

Botschaft & Ständige Vertretung Dänemarks, Wien
Führichgasse 6
A-1010 Wien
Tel: +43 1 512 79 04
E-Mail: e-mail
http://oestrig.um.dk

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at The Royal Danish Embassy



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


The Royal Danish Embassy

Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads 2, 1448 København

Ambassaderne fremmer danske politiske og økonomiske interesser ved at analysere og vurdere opholdslandenes indenrigs- og udenrigspolitiske forhold.

Workplace has right now 6 employees with higher educational background. In last periode they hired no candidates and 5 students and interns.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://studerendeonline.dk/en/job/1807669//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT