New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Praktikant i udviklingsprojektet ‘MEREGADE’

GAME Denmark



Praktikant til udviklingsprojektet ‘MEREGADE’
Bliv praktikant på GAME’ s nyeste udviklingsprojekt med fokus på gadeidrætsfaciliteter og mødesteder
Kunne du tænke dig at få erfaring og kompetencer indenfor:

  • Design thinking i udviklingsarbejde omkring skabelsen af nye idrætsfaciliteter Danmark.
  • Koordinering og afvikling af projektarbejde med mange forskellige partnere. Herunder arkitekter, børn og unge, gadeidrætsmiljøer og kommuner.
  • Udarbejdelsen af kommunikationsmateriale, som belyser udviklingsarbejdet i din praktikperiode.

Så er det måske dig vi søger i teamet’ MEREGADE’

OM STILLINGEN
I din rolle vil du arbejde tæt sammen med tre andre teammedlemmer på at udvikle et nyt koncept kaldet Street Hubs i Danmark. Street Hubs er fremtidens mødesteder for unge og gadeidrætsentusiaster, som en del af MEREGADE-projektet. Udover samarbejdet med dit team vil du også arbejde med andre i GAME.I løbet af de næste fire år er målet med MEREGADE at udbrede gadeidrætten i Danmark ved at udvikle og opføre syv Street Hubs rundt om i landet. Vi er i øjeblikket i gang med at udvikle faciliteter i Ringe, København og Kolding, og samtidig opbygger vi nye partnerskaber med flere kommuner.

I efteråret 2024 vil vi især fokusere på inddragelsesfasen i København og Kolding i samarbejde med arkitekter, kommunale myndigheder, gadeidrætsinitiativer, børn og unge samt lokale institutioner. Og netop i denne udviklingsproces har du mulighed for at spille en central rolle.

Dine opgaver vil være alsidige, men vil primært omfatte koordinerende arbejde, hvor du vil være med til at arrangere workshops og møder med kommende brugere af faciliteterne. Det kan f.eks. være at arrangere en skoleworkshop i samarbejde med arkitekter, kommunen og lokale skoler. Derudover vil du også kommunikere og dele viden om vores indsats på vores sociale platforme.

Udover dette vil du også bidrage til andre daglige opgaver i teamet, når behovet opstår.

VI TILBYDER
Vi tilbyder en arbejdsplads med god energi og højt til loftet! I GAME får du mulighed for at føre dine ideer frem og hvis du virkelig ønsker det, har du mulighed for at lave et stort arbejde og indtryk i løbet af din praktikperiode. Arbejdstiden vil være 30 timer ugentligt med høj fleksibilitet ift. Praktikperiodens længde og den daglige tidsplan så det passer i en hverdag med studie, arbejde og ferier mm.

I din praktikperiode vil du blive tilbudt en arbejdscomputer, der vil være gratis frokost og månedligt holder vi fælles morgenmad samt sportstorsdage på kontoret. Det samler os alle og gør at vi har et godt kollegialt forhold. Derudover vil det blive tilbudt en praktikantvejleder, som vil være din faste kontaktperson og afvikle månedlige 1-1 samtaler med dig om mål, trivsel og opgaver.

Vi forventer, at du

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse, enten på bachelor eller kandidatniveau.
  • Er ansvarlig og tør at sætte din viden fra din uddannelse i spil under praktikperiode.
  • Er imødekommende og god til at indgå i sociale sammenhænge
  • Har interesse i innovative designprocesser og kreativ problemløsning.
  • Er motiveret for at omsætte erfaringer og viden til produkter
  • Har et stort drive og ikke er bange for at prøve nye tiltag af.

ARBEJDSSTED
GAME Streetmekka København, Enghavevej 82D, 2450 København SV.

RENT PRAKTISK
Praktikperioden finder sted i efterårssemestret 2024 med opstart august og afslutning slut december. Arbejdet vil normalt foregå i hverdagene, men der vil være muligt weekendarbejde ifm. events.

Praktikken er ulønnet.

SÅDANANSØGER DU
Din ansøgning skal uploades sammen med CV som én samlet PDF.

Brug venligst dette link til upload: PODIO, hvor du vælger den stilling, du søger. Send din ansøgning som en samlede PDF-fil.

Hvis du søger flere praktikstillinger i GAME, skal du uploade en ansøgning til hver stilling og skrive i ansøgningen, hvilke andre praktikstillinger du søger.

ANSØGNINGSFRIST
Samtaler afvikles løbende og opslaget tages ned, når vi har fundet den rette kandidat. Hvis du er interesseret i stillingen, opfordres du derfor til at sende en ansøgning med det samme.

VI ELSKER DIVERSITET!
Vi mener, at diversitet er vigtigt, og vi ved, at vores trivsel og innovationsevne forbedres ved diversitet. Hvis du er med på ovenstående, så søg stillingen og bidrag til mangfoldighed i GAME med lige præcis den person, du er.

BØRNS RETTIGHEDER & CODE OF CONDUCT
GAME’s rekrutteringsprocedure afspejler vores høje standarter for beskyttelse af alle i GAME, med særlig fokus på børn og unge i vores aktiviteter og programmer. Alle medarbejdere i GAME skal underskrive GAME’s Code of Conduct, give samtykke til at GAME indhenter børneattest samt give referencer.

OM GAME
GAME er en innovativ gadeidrætsorganisation og er anerkendt som en af verdens 150 bedste NGO’er. GAME blev grundlagt i 2002 i Danmark med missionen om at skabe varige sociale forandringer gennem ungeledet gadeidræt og gadekultur. GAME etablerer nyskabende faciliteter og uddanner unge til ledere og rollemodeller inden for gadeidræt og civilsamfund i Europa, Mellemøsten og Afrika.

Vi opfordrer dig til at læse mere om GAME’s arbejde på GAME.ngo
Læs her, hvordan GAME opbevarer og behandler dine persondata

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at GAME Denmark



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


GAME Denmark

Enghavevej 82 D, 2450 København SV

GAME er en non-profit organisation, som arbejder med gadeidræt og streetkultur. Vi uddanner unge til at drive træninger i streetbasket, gadefodbold og street dance i boligområder over hele Danmark, og i gadeidrætshuse i København, Esbjerg, Viborg og Aalborg. Vi arbejder også i Norge, Grønland, Ghana, Jordan, Libanon, Tunesien og Somaliland.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2251981//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT